Regional ulighed kan bekæmpes- og med gevinst for Bornholm

Uligheden – såvel mellem husstande og regioner - er steget ret så markant i mange år. Udviklingen i boligpriser med den markante forskel fra Hovedstadsområdet og omegn til det øvrige Danmark har og vil bidrage hertil.

Det underlige er, at denne udvikling hidrørende fra boligmarkedet nærmest betragtes som en naturkatastrofe, som der ikke kan gøres noget ved.

I hvert fald glimrer løsningsforslag ved at være fraværende i de mange indlæg, der skrives om boligmarkedet. Her burde økonomer på universiteter, tænketanke med videre i det mindste komme med forslag, der kan stoppe eller reducere den ulighedsskabende kraft fra ejerboligmarkedet. Det følgende er mit forslag hertil.

Forslag

Boligbeskatningsaftalen fra 2017, der først trådte i kraft i 2024 – tre år senere end planlagt - kunne i langt højere grad have tjent til at reducere uligheden. Det kunne være sket ved en meget mere progressiv udskrivningsskala for ejendomsværdiskat på ejerboliger.

Den her foreslåede progressionsskala er karakteriseret ved et ikke ubetydeligt bundfradrag på en halv million kroner i ejendomsværdien. Skalaen er desuden fastlagt således, at der på langt sigt – når overgangsordninger er afviklet – vil opnås samme provenu, som den nu gældende skala vil indbringe.

Mens den gældende effektive ejendomsværdiskat er 0,408 procent for ejendomsværdier under 3,5 million kroner, er den effektive ejendomsværdi efter den her foreslåede skala nul procent fra nul-en halv million kroner; 0,355 procent fra 0,5-2.5 million kroner og 0,646 procent. fra 2,5-3,5 million kroner.

I netop disse ejendomskategorier – op til 3,5 million kroner i ejendomsværdi – vil den her foreslåede skala betyde lavere ejendomsværdiskatter.

Virkning for Bornholm

Næsten alle ejerboliger i Bornholms kommune – over 95 procent – vil dermed få lavere ejendomsværdiskatter.

I intervallet med ejendomsværdier fra nul-en halv million kroner vil den gennemsnitlige ejendomsværdiskat falde med 1688 kroner. I ejendomsværdiintervallerne 0.5-1 million kroner, en-halvanden million kroner, 1,5-2,5 million kroner og 2,5-3,5 million kroner vil faldet være henholdsvis 2058, 2278, 2597 og 1909 kroner.

For god ordens skyld: disse tal kan man ikke selv umiddelbart beregne. Det skyldes, at faldet i ejendomsværdiskatten jo også udløser boligprisstigninger, som der er taget hensyn til i de her gennemførte beregninger.

I Bornholms kommune vil ejendomsværdiskatterne falde med godt 39 millioner kroner om året. Hertil kommer de stigende boligværdier, der vil udgøre omkring 680 millioner kroner i kommunen.

Mens den gældende skala kun har en progressionsgrænse på 11,5 million kroner, så har den alternative skala syv trin med satser, der for ejendomsværdier over 3,5 million kroner stiger fra 0,646 til 3.230 procent.

Virkning i kommunerne

I alt 24 kommuner vil få stigende ejendomsværdiskatter.

De ligger alle i eller omkring Hovedstadsområdet, undtagen Aarhus kommune. På landsplan vil 77 procent af ejerboligerne få lavere ejendomsværdiskatter, mens 23 procent vil få højere ejendomsværdiskatter.

Som det fremgår af ovenstående, så er det ret enkelt afgørende at reducere den ulighedsskabende dynamo, der udgår fra boligprisudviklingen i og omkring primært Hovedstadsområdet. Som nævnt er der tale om langsigtede konsekvenser.

Det følger af, at det foreslås, at den alternative skala først anvendes, når ejerboligen sælges, så ejendomsværdiskatten ikke stiger eller falder, hvis ejerboligen ikke sælges.

Dette betyder også, at skift til en tilsvarende ejerbolig ikke forhindres af økonomiske årsager, da den nye bolig må antages at være faldet i omtrent samme omfang, som vil gælde for fraflytningsboligen. Hvis der flyttes til en dyrere bolig, stiger boligudgifterne naturligvis, omvendt hvis der flyttes til en billigere bolig.

Den alternative skala for ejendomsværdibeskatning med ikrafttræden fra salg vil derfor for mange først få betydning ved overgang til pensioniststatus eller ved hvor stor en arv, der kan overføres til efterkommere.

Disse forskydninger skal naturligvis sammenholdes med ikke mindst de gevinster, som rigtigt mange boligejere især i og om Hovedstadsområdet har opnået i de senere år.

Debatredaktørens bemærkning

Christen Sørensen er uddannet nationaløkonoml. Han var i 1985-88 formand for det økonomiske råd - et rådgivende organ for regering og folketing - populært kaldet "overvismand". Han er professor ved Syddansk Universitet og har siddet/sidder i mange råd og bestyrelser med videre.