Spoofing er en teknik, hvor AIS-dataen bliver manipuleret for at sende falske eller ændrede oplysninger om et skibs identitet, position, kurs og fart til andre skibe og kystvagtcentraler.
– Så det er altså derfor. Vi sejler normalt aldrig uden AIS, medmindre vi har tilladelse fra myndighederne. Det sker en gang imellem, men det er meget sjældent, og der er slet ikke grund til, at vi gør det her, forklarer talsmanden.
Han uddyber, at skibet kommer til at ligge ved Bornholm de næste to måneder - primært i Nexø Havn, men under Folkemødet i Tejn Havn.
– Og der kan folk komme og besøge os, hvor de også er velkommen til at spørge om de her spørgsmål, for vi vil gerne undgå, at det skaber utryghed, siger Lukas Erichsen.