13-årig pige fra Nexø vinder fornem titel

13-årig pige fra Nexø vinder fornem titel
Rosa Reker Nilsson vandt mesterskabet for kategori 2 og 3 ponyer, hvilket vil sige ponyer op til 140 centimeters højde. Privatfoto
NOTITS | SPORT | Tirsdag 10. juni 2025 • 06:51
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | SPORT | Tirsdag 10. juni 2025 • 06:51

13-årige Rosa Reker Nilsson fra Nexø Rideklub vandt i weekenden guld ved Dansk Ride Forbunds mesterskaber i military for kategori 2 og 3 ponyer.

Med sin trofaste makker, 22-årige Hesteklewa Minnie Mouse, leverede hun en imponerende og stabil præstation gennem hele konkurrencen, oplyses det stolt i en mail fra Nexø Rideklub.

Military er en hestesport, hvor der konkurreres i dressur, springning og terrænridning, så det gælder om at være en dygtig og alsidig rytter/hest for at kunne begå sig.

Rosa Reker Nilsson førte allerede med høje karakterer efter dressurkonkurrencen, og føringen var intakt efter en fejlfri tur på terrænbanen. Det betød, at Rosa og Minni Mouse kunne tillade sig en enkelt nedrivning på springbanen, hvorefter sejren var hjemme.

– Sejren vidner om stor vilje, talent og et stærkt partnerskab mellem rytter og pony. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at høre meget mere til Rosa i fremtiden, lyder det fra Nexø Rideklub.

Forbundsmesterskaberne blev holdt i Kallehavegaard Rideklub i Jylland.

Følg debatten på facebook!

KAMPEN OM KULHUSET

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer
TOPNYHED | ABONNENT

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer

Morten Pedersen, der sammen med arkitekt Dorte Mandrup vil omdanne det historiske kulhus i Sandvig til bolig, tager nu bladet fra munden. Han kalder naboernes indsigelser for hykleriske.
Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Sandvig har en svær opgave foran sig. Sagen om det historiske kulhus skal landes, så byen får liv, kulturarven sikres og indbyggerne fortsat kan nyde deres nuværende forhold.
FÅ ABONNEMENT