Det sker ofte med politiet "på sidelinjen". Sådan var det også i år, hvor det af døgnrapporten fremgår, at "alt forløb roligt".
En enkelt bilist blev sigtet for at køre for hurtigt på Tejnvej i Allinge. Det var en 64-årig sjællænder, der kørte 70 km/t, hvor kun 50 km/t er tilladt.
Det gik også lidt for stærkt lørdag eftermiddag i Gudhjem, hvor tre bilister blev målt til at køre så hurtigt, at det udløste et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 77 km/t, hvor 50 km/t er tilladt.
Politiet er i denne tid også på mærkerne i forbindelse med Folkemødet. Der blev mandag udført færdselskontrol på strækningen fra Rønne til Allinge, hvor det blev til tre sager med for høj hastighed. En kørte 112 km/t, hvor 80 km/t er tilladt.