Får søde, små kommentarer
Fordi Stina er bornholmer, så står der rigtig mange, som kender hende, og som hepper på hende i løbet af ruten.
– Jeg har stort set et heppekor langs hele ruten. Jeg kender jo rigtig mange bornholmere og veninder og familie, der bakker op om det, så mange har måske råbt mit navn, siger hun.
Casper har dog også fået en masse opbakning fra tilskuerne, men det skyldes et smart trick, han har fundet på. Han har nemlig taget en fodboldtrøje på med Manchester City-logo, hvilket mange af tilskuerne har kommenteret på undervejs.
– Folk er glade og rare, og så er der også nogle, der har sagt, at "jeg hepper på dig, men ikke på din fodboldklub". Små, søde kommentarer, som gør, at man får et smil på læben, siger Casper, der ligesom Stina også har fået opbakning af sin nære familie.