– Der er altid nogle pænt dramatiske billeder af folk, der er totalt tømt for energi, og som alligevel bare skal op mod målstregen, siger han, hvilket er en kategori, han selv passer meget godt ind i.
Godt med færre tilskuere
Dennis har i det hele taget kun rosende ord at sige om motionsløbet.
– Jeg er fuld af lovord, for det er en fantastisk oplevelse. Et er, at det er godt tilrettelagt med masser af frivillige hjælpere, som har et smil på læben, men også publikum er begejstret og skaber bare en fed stemning. Og på Hammeren er det helt specielt, for der står de godt nok tæt hele vejen op på den sidste del, siger han.
– Vi kommer også tilbage til næste år min kone og jeg, for der passer det ind i vores planer. Nu løb vi senest i 2019 og havde også ideen om at løbe i 2020, men det blev så ikke rigtig til noget. Det er et løb, vi gerne vil have passet ind i kalenderen, for på mange ledder og kanter er det et fantastisk koncept, som Viking Atletik har fået etableret. Det er fedt at opleve den entusiasme, der er omkring løbet, og den fest vil vi bare gerne være en del af.