Vælgerbedrag eller sund fornuft? Prisen for at skifte parti er tårnhøj

Det har en pris at blive løsgænger eller at skifte parti, mener Bjarne Hartung Kirkegaard.

Det var i svømmehallens omklædningsrum forleden. "Du Bjarne - har du nogensinde været løsgænger?"

Jeg måtte jo svare nej. "Nej, jeg ved det godt, for jeg har fulgt dig gennem årene", svarede spørgeren. Og så kom vi til at snakke om, at Linda Kofoed Persson har meldt sig ud af Det Konservative Folkeparti - og er blevet løsgænger.

På landsplan sker det i hver eneste valgperiode, at valgte politikere melder sig ud af deres parti - både i kommunalbestyrelser, i regionsråd og i Folketinget.

Der kan være mange forskellige grunde til det. Nogle opgiver ved samme lejlighed deres politiske tillidshverv - og det er så det. Alle har jo suppleanter, så det er til at gå til for partier og for vælgere.

Ikke færdig med politik

Men så er der alle dem, der ikke synes, at de er færdige med politik - selv om det parti, de blev valgt for, er fortid.

Her er det nødvendigt for den enkelte politiker at gøre regnebrættet op. For man vil altid tabe på point - i hvert fald på den korte bane. Det er troværdigheden, som er på spil.

Nogle vælgere bruger stærke ord og kalder det vælgerbedrag. Andre siger lige ud, at de bare ikke fatter en brik af, hvad der foregår. Jeg plejer at sige, at et politisk valg er lige som at stille op til valget som tillidsmand på en arbejdsplads - når du siger ja til at få dit navn på stemmesedlen. Når du bliver valgt, er du tillidsmand for det parti og de vælgere, som har stemt på dig.

Jeg var selv gennem 10 år suppleant for min tillidsmand, Anders Kjøller, da jeg arbejdede som journalist på Bornholms Tidende. Måske fordi andre ikke ville - men måske også fordi der var tillid til, at jeg kunne løse opgaven. På samme måde ser jeg politik.

Jeg er selv til "det lange seje træk" - og følte mig som tillidsmand for mine vælgere..

Sværere at blive genvalgt

På Bornholm har en hel del løsgængere - eller politikere, som har skiftet parti - konstateret, at det er markant sværere at blive genvalgt.

Ved det seneste kommunalvalg på Bornholm forsøgte både tidligere socialdemokrater og tidligere venstrefolk at opnå genvalg på nye lister. Resultatet blev ikke, som de ønskede.

Selvfølgelig skal et hvert kommunalbestyrelsesmedlem til en hver tid kunne se sig selv i spejlet og kunne stå inde for sit partis politik - som jo selvfølgelig kan forandres over tid. For politik er ikke statisk - men dynamisk.

Selv har jeg gennem årene været med på flere planer i Kristendemokraterne, og har dermed haft indflydelse på at sætte retning.

Der er i de større partier mange kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke kan slå igennem med at ændre deres partis retning. De må så naturligvis gøre regnebrættet op - både af hensyn til dem selv og af hensyn til partiet.

Rundforvirrede vælgere

Men selv om argumenterne er helt i orden på det personlige plan for den enkelt politiker, så vil der være vælgere, som har stemt på den pågældende mand eller kvinde - netop fordi vedkommende stillede op for præcis det parti.

Sådan en vælger vil føle sig snydt. Lige meget hvordan man vender og drejer det.

Og så er der løsgængerne i Folketinget, som er et kapitel for sig. Siden seneste folketingsvalg har vi allerede set flere løsgængere - stort set inden arbejdet er kommet rigtigt i gang. Det er sagt om dem, at det skyldes "politisk umodenhed". Og jeg er ganske enig. Mange helt unge og nyvalgte politikere aner ikke, hvad de er gået ind til.

Alt er nyt: Samarbejdet i gruppen, som de ikke forstår. Journalister fra radio, tv og den skrevne presse trænger sig på. Eller de nye folketingsmedlemmer skriver et eller andet på sociale medier - og har ikke gennemtænkt rækkevidden af det. Og ja, det er politisk umodenhed.

Mange forskellige grunde

I den bornholmske lokalpolitik er der mange grunde til de forskellige partihop - eller til at nogen blev løsgængere i en valgperiode.

Meget af det bunder i personlige modsætningsforhold. Så virker græsset grønnere på den anden side af partiskellet - eller ude i friheden som løsgænger.

Men der har også været skift, som skyldes egentlig politisk uenighed. En politisk melding fra et parti på landsplan - som en lokalpolitiker bare ikke kan se sig selv i. Det er mere reelt - men det er stadig noget, som rammer troværdigheden ude hos vælgerne. Jeg har da også mødt vælgere, som erklærer, at nu vil de ikke stemme mere. "Når politikere er sådan".

Jeg har selv været med til at modtage politikere fra et andet parti i KD, og med glæde. Både lokalt og på landsplan. Det var egentlig rigtig godt. Men prisen var høj, personligt - for dem, som skiftede. For de blev ikke genvalgt.