– I løbet af dagen skal vi nå at se en helt masse, men vi har allerede konstateret, at der er så meget at se på Bornholm, så det bliver alt for lidt med en uge. Og vi skal jo også være klar til om aftenen også, så vi skal jo heller ikke gå alt for meget i løbet af dagen. Vi skal spare lidt på energien og kræfterne, fortæller Karen.
Samme tanke deler Peter.
– Vi kan ikke nå det hele på de her fem dage, men i dag (tirsdag, red.) gik vi ind og så koldkrigsmuseet, som ligger her ved Dueodde, og nu har vi planlagt forskellige andre ting, som ligger i nærheden af, hvor løbene er. Så det er ligesom ugen, der går på den måde, så vi ligesom minimerer transport og så videre, fortæller Peter, som ikke har besøgt Bornholm i mange år.
– Jeg har faktisk ikke været særlig meget på Bornholm. Sidste gang jeg var her, det var 20 år siden, og forrige gang er nok op mod 40 år siden, så det er virkelig lidt, jeg har været på Bornholm. Men det er en fantastisk ø, som har set nu, så det kan jeg kun anbefale selvfølgelig, siger han og fortæller, at familien bor på Hotel Skovly ved Sorthat under Etape Bornholm.
– Der bor også nogle af de andre fra løbeklubben, og så kan vi jo spise sammen om aftenen, og det er vældigt hyggeligt, tilføjer Karen.