Derudover blev Michala Haagensens bedste placeringer to sjettepladser, men i den samlede stilling var det ikke nok til at forbedre den ottendeplads, den 25-årige bornholmer var indehaver af efter de to afdelinger fredag aften.
I den meget jævnbyrdige konkurrence opnåede Michala Haagensen 17 point, mens titlen som europamester gik til den kun 18-årige Stefanie Meyer fra Østrig med 29 point. Det samme antal opnåede svenske Maria Elfstrand, mens Angelique Scotti fra Schweiz blev treer med 26 point.
Ud over EM-aktiviteterne på Kinczem Park fik de 13 EM-deltagere også tid til at lege turister, bl.a. med et besøg i den historiske by Visegrâd.