– Det var en pragtfuld tur, som det plejer at være. Det er jo dejligt, fordi der er det hele i den her etape: Du er opad bakke og nedad bakke, så man skal virkelig prioritere rigtigt, siger han.
Kun én enkelt ting kunne have været bedre: vejret inden løbet.
– Regnen kom lige 20 minutter for tidligt, for jeg kan bedst lide, at der kommer en regnbyge, når vi er i gang med løbet, for så bliver vi kølet af, og så er det meget bedre. Det blev fint vejr alligevel til starten, men vi nåede at blive lidt våde, siger han.
Nu er der én etape tilbage, og det er ikke en etape, som John er lige så stor fan af, som han er af kongeetapen på Hammeren.
– Etapen i Rønne er den mest kedelige af dem. Det er svært at sætte sig op til, for det er bare noget, som skal overstås, siger han og forklarer, at han for nogle år havde det nemmere ved at sætte sig op til den afsluttende etape.