– Det giver lige et ekstra boost, det gør det, siger Heidi.
– Jeg har ikke løbet i fire måneder, så man skal lige trække på nogle reserver, når man kommer til de sidste kilometer. Så er det rart, at der er nogle, der står og hepper på én og kalder ens navn, og så skal man lige vise, at man godt kan. Så løber man lige det sidste igen, fortæller hun og takker i den forbindelse de mange tilskuere, som står langs ruterne.
– Der er generelt stor opbakning. I dag (tirsdag, red.) er vi løbet igennem nogle campingpladser, og der står folk og hepper hele vejen, og man bliver bare båret igennem. Og de er jo ligeglade med, om de kender nogle, der deltager eller ej. Der er små børn, der sidder på skuldrene af fædrene og råber "godt løbet, godt løbet", og det er skidefedt, siger hun.
Sandet var en dræber
Der var da også godt brug for opbakning på 2. etape, som fandt sted tirsdag ved Dueodde, for ruten var hård, fortæller Brian.
– Det var meget hårdere end i går (mandag, red.). De sidste halvanden kilometer, det var jo i blød sand, og det dræner de fleste og deriblandt også mig. Puha, siger han.
– Jeg har prøvet det tidligere at løbe på sand, men det er en dræber hver gang. Specielt her på Bornholm er det meget, meget fint sand, og så er det næsten umuligt at skulle træde opad uden at glide, fortæller han.
Han er dog ved godt mod efter etapen og ser frem til de kommende etaper.
– Jeg har forsøgt at sørge for at holde væskebalancen ved lige og få noget sødt og noget salt, for så kan man godt klare sig igennem. Og indtil videre føles benene faktisk godt, fortæller Brian, som sammen med de andre kammerater fra Crazy Runners Horsens sluttede aftenen i Dueodde af med at tage tilbage til sandstranden for at tage en dukkert i vandet.