Henrik har købt en ruin: 'Har altid været fascineret af det hus'

Henrik har købt en ruin: 'Har altid været fascineret af det hus'
Henrik Lehmann fra Gæstgiveren har købt det gamle missionshus i Nørregade og nu har han taget arbejdshandskerne på. Eget foto
ERHVERV | 10. MAJ • 05:30
ERHVERV | 10. MAJ • 05:30

Henrik Lehmann fra Gæsten har taget arbejdshandskerne på for at få liv i et gammelt missionshus i Allinge.

Bethesda i Nørregade i Allinge har fået ny ejer. Bygningen, der blev opført i 1918 som mødested for den lokale metodistmenighed, er solgt til Henrik Lehmann fra Gæstgiveren.

Han vil bringe det fine lille missionshus tilbage til fordums skønhed, men Bethesda kommer ikke til at have religion som omdrejningspunkt i fremtiden. Henrik vil nemlig gå en helt anden vej.

Håndværkerne og Lehmann selv har været i gang i et par måneder og transformationen er allerede tydelig. I over 20 år har det tidligere missionshus stået som en markant, men forfalden bygning i hjertet af Allinge.

Til sidst blev synet af bygningens forfald for meget.

– Jeg kunne bare ikke holde ud at se den bygning gå i forfald. Det har været en øjebæ for mig og os og hele byen i 20 år, siger Henrik Lehmann, der har drevet koncertstedet Gæstgiveren længere henne ad Nørregade i over 20 år sammen med hustruen Malene Botoft.

Inspiration fra arkiverne

Nu er Lehmann i gang med en omfattende restaurering, og det har i første omgang drejet sig om at få de helt basale ting på plads. Den tidligere ejer boede i huset uden moderne faciliteter som varme, køkken eller bad, og en vildtvoksende efeu havde fået lov til at ødelægge murværket.

Lehmanns vision er at føre huset på Nørregade tilbage til sit oprindelige udtryk. Gennem historisk research og fotos fra 1936 har han fundet frem til, hvordan Bethesda så ud i sin storhedstid.

– Udvendigt kommer til at se ud, som det gjorde dengang. Jeg har altid været fascineret af det hus, siger han.

Planerne inkluderer blandt andet genopretning af det ydre murværk og plantning af et stort, flot træ, ligesom det der prydede haven for knap 90 år siden.


Missionshuset fra 1918 er ved at få sin gamle charme tilbage. Foto: Anette Vestergaard

Et fristed for litteraturen

Hovedformålet med det nye Bethesda er ifølge Lehmann at skabe et refugium for forfattere og andre kunstnere, der har brug for ro og gode rammer til at færdiggøre værker eller påbegynde nye projekter i inspirerende omgivelser.

Lehmann interesserer sig selv for kunst i mange former, og han ønsker at bevare husets åbne ånd. Refugiet skal ikke være et lukket arbejdssted, men en platform for mødet mellem kunstnere og publikum.

– Kunstnerne vil jo godt have, at folk kommer og glor på deres ting en gang imellem. Så kunne de læse op eller prøve deres værker eller tingene af for publikum, siger han.

Projektet i det gamle missionshus lægger sig i øvrigt i naturlig forlængelse af familiens kulturelle virke på Amager, hvor parret driver kaffebaren Ingolf. Ved siden af det, står Malene Botoft, der selv er spirende børnebogsforfatter, bag litteraturfestivalen Amar Litt, og Lehmann ser store muligheder i at trække lignende litterære arrangementer, talks og festivalweekender til Allinge.


Der hører klippehave med til missionshuset. Her vil den nye ejer plante et træ. Eget foto


Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT