Martin foretrækker Etape Bornholm frem for Etape København: 'Herovre klapper folk af os – derovre dytter de af os'

Da Etape Bornholm for første gang blev afviklet i 1994, var der ikke andre etapeløb af samme slags i Danmark. Det er der sidenhen blevet ændret på, da der nu også findes eksempelvis Etape København. Men det er nu stadigvæk det originale etapeløb, som er det bedste.

Det mener i hvert fald Martin Lønborg, som denne sommer har deltaget i begge løb.

– Etape Bornholm er min favorit på grund af opbakningen og det varierende terræn, man løber i, siger han og peger på den store støtte fra tilskuerne langs ruterne.

– Der er en større opbakning fra befolkningen her. De står alle steder og står også nede ved de små villaveje og sommerhusveje. Dér har folk sat borde og stole ud og sidder og hygger sig, mens de råber af os. Jeg synes, der er en meget større lokal opbakning, end der er i København, siger Martin.

Utålmodige trafikanter

Da han i juni deltog i Etape København, var det omvendt ikke altid klapsalver og opmuntrende ord, som løberne modtog fra publikum. Det tror han hænger sammen med, at det ikke er alle københavnere, som bakker op om, at trafikken i hovedstaden bliver lukket ned til fordel for et idrætsarrangement.

– Der er i hvert fald en del brok fra københavnerne, når der bliver lukket ned for trafik et par timer på en hverdagsaften. Det er der ingen tvivl om, siger han.

– I København når vi skulle løbe over nogle veje, så dyttede folk simpelthen, fordi de blev utålmodige. Det har jeg altså ikke oplevet her, selvom der jo også er veje her, som er blevet spærret af. I stedet kan man se, at folk de holder og klapper eller hopper ud af bilerne og står og klapper af os.

– Jeg synes bare, der er en større tålmodighed og forståelse for løbet her. Jeg er selv fra København af, men de er lidt anderledes på det område, siger han og forklarer, at han også mener, løbet er bedre organiseret, og at der er bedre information til løberne fra arrangørerne herover.

– Det gør, at man føler sig tryg, især for mig, som deltager for første gang, siger han.

Kommer tilbage næste år

Når han skal sammenligne ruterne på de to etapeløb, er det også det bornholmske, som har det bedste lod, fortæller han og begrunder det med, at han foretrækker at løbe mere kuperede ruter, hvor det i København er nærmest pandekagefladt.

– Jeg har aldrig oplevet så mange højdemeter på min egen krop, som der er her. Især den sidste kilometer på sandet i tirsdags var et helvede, og i går (onsdag, red.) i Almindingen, tænkte jeg også, at der kan simpelthen ikke være flere buler på den vej, siger han.

Selvom ruterne i det københavnske etapeløb går igennem nogle kønne områder, så er det heller ikke at sammenligne med Etape Bornholm, forklarer han. Derfor er dommen klar:

– Favoritten er helt sikkert herover, for jeg kan godt lide den adspredelse, der er i de forskellige dage. Og også den natur, man kommer ud i her i forhold til København. Så det er helt sikkert, at Bornholm er klart min favorit af de to, og jeg kommer også tilbage til næste år, lover Martin, som under Etape Bornholm har boet på Hotel Skovly sammen med sin kone og deres fælles børn og hund. Det er dog kun ham selv, der løber etaperne.

– De er bare med som moralsk opbakning, siger han.

Tilskuerne blev hans redningsplanke

På torsdagens 4. etape, som sluttede på toppen af Hammeren, nød Martin godt af, at der var både mange højdemeter og god opbakning fra tilskuerne.

– Jeg synes, at det gik meget godt i starten og så efter syv kilometer, så begyndte der at være noget træthed i benene, og de sidste 500 meter var bare ufatteligt lede. Det gjorde bare ondt. Jeg er glad for, at der ikke var mere end 500 meter til målstregen, lad mig sige det sådan, for så tror jeg, jeg havde givet op, siger han.

– Men alle tilskuerne gør, at man glemmer, at man har ondt, og at man lige får det sidste energi. Og når man begynder at se porten heroppe, så begynder man at tænke, der ikke er så langt igen. Det er en fed oplevelse med alle de tilskuere, det er jeg så glad for. Uden dem, tror jeg ikke, jeg var kommet opad.

– Jeg kan godt lide den totale smerte, men der skal være noget opbakning, for at jeg kan klare det. Og der er en virkelig god opbakning, især her op til målstregen.

– Nu glæder jeg mig til at komme ind på opløbet i morgen (fredag, red.). Det var der også i København, hvor opløbet var på Amager Strandpark. Det var også en fed oplevelse, så det glæder jeg mig til, siger han og fortæller, at han og familien tager hjem til Sjælland igen lørdag eftermiddag.

Etapen er opvarmning til ultraløb

53-årige Martin Lønborgs interesse for løb begyndte for to og et halvt år siden, og nu er han blevet bidt af det.

– Jeg tager faktisk den her etape som en lille opvarmning til et ultraløb på 50 kilometer, som jeg skal løbe i Edinburgh i oktober, siger han og forklarer, at han sidste år løb fire halvmaraton, og at han i år havde planlagt at deltage i et maratonløb i København, som dog blev aflyst.