Træernes hemmeligheder

Træerne lever store og komplicerede liv.

Hver eneste dag fældes der i troperne tusindvis af træer for at lave jorden om til marker for at give føde til den stigende befolkning.

Det samme gjorde man også engang resten af verden. Skovens træer var jo kun skabt til byggeri af huse, skibe og brænde. I dag ved man, at skovens træer også er jordens lunge. Hver eneste dag afgiver klodens træer ilt, der er med til at nedbryde det menneskeskabte ozonlag. Dermed kan mennesker og dyr overleve i den forurenede luft.

”Træernes hemmelige liv” er navnet på en bog skrevet af den tyske skovfoged Peter Wohlleben. Han har i årevis studeret skovens træer, hvor han har afsløret deres mange hemmeligheder. Her skriver han blandt andet om træernes følelser, som er helt anderledes end mennesker. Vi sender de gamle på plejehjem, når de ikke kan klare sig selv. Det er stik modsat hos træerne. De unge træer (børn af gamle træer) visner og går ud, hvis de skygger for det gamle træ.

Her følger andre eksempler fra træernes hemmelige liv.

Man kan indirekte sige, at søernes fisk også lever af træerne. Når løvtræernes blade om efteråret falder ned på skovsøens overflad,e synker de ned på bunden, hvor de bliver dækket af alger, der spises af søens smådyr, som spises af søens mange fisk. Man har også registret, at der er flere og større fisk i søer med træer langs kanten end dem uden træer.

Træerne kan vandre

Selvfølgelig kan træer ikke vandre.

De gror og vokser samme sted, hvor de blev plantet, eller der hvor det lille frø havnede med vindens hjælp. Det er således træernes børn, der vandrer. Agern fra egetræer og bog fra bøgetræer falder ned på skovvunden under træet. Her bliver de taget af skovens egern og skovskader, der fører dem væk til deres mange vinterdepoter. Da de ofte glemmer dem, vil der om foråret komme små ege og bøgetræer langt fra deres forældre. Skovens mus hjemfører nåletræernes kogler. Deres frø kan dukker op som små nåletræer langt fra modertræet. Gennem 25 år kan træerne på den måde vandre mange kilometer.

Skovens træer taler sammen

Nåletræer synger, når det suser i toppene.

Men tyske forskere har med følsomme målere opdaget, at alle træer sender små kliklyde fra kronen og gennem stammen til træets rod. Menneskets ører hører ikke lyden. Måske kan nabotræerne? På den måde må de små lyde være et tegn på farer. Hvis træet er angrebet af skadelige insekter, kan det advare nabotræerne, som kan danne sure antistoffer, så det skadelige angreb ophører.

Fra træets rødder sendes beskeden videre til naboerne, hvis røddernes længde ikke rækker, sendes beskeden videre gennem svampenes sporer, der fungerer som et slags fibernet. På den måde sendes beskeden videre til alle træer i skoven af den samme art.

Rocknroll og store agurker

Kan træer og plante lide musik? Måske.

Engang lavede man forsøg i tre ens drivhuse med de samme haveplanter: stauder, tomater og agurker. Alle tre drivhuse havde automatiske vandingsanlæg. Det ene drivhus var uden musik, mens de to andre fik musikanlæg. Det ene spillede i døgndrift klassisk musik, det andet rock musik. Efter en måned havde planterne i drivhuset uden musik kun udviklet sig middelmådigt. Mens drivhuset med klassisk musik havde udviklet store tomater og agurker, var der i drivhuset med rockmusik store agurker med en længde på over en halv meter.

Træer kan hjælpe hinanden

I artiklens indledning skrev jeg om unge træers hemmelige hjælp til de gamle træer. På Bornholm er der to klassiske eksempler på nabohjælp.

Syvmasteren ved Baste Mose i Almindingen: I slutningen af 1800-tallet blev der plantet rødgraner på et åbent område ved Baste Mose. En af dem væltede under et stormvejr i 1931. Derefter udviklede det væltede træ hele syv store selvstændige stammer, der fik navnet De syv søstre. Træet blev en stor turistseværdighed, der havde udviklet to forskellige rødder, den ene døde ved faldet, den andet levede med en forbindelse til nabogranerne, der sendte alle nødvendige sukkerstoffer og vand til det liggende træ. Da man fældede dem for at få en bedre udsigt, afsagde man samtidig en dødsdom over det berømte nåletræ. Der var ingen naboer til at hjælpe.

Et andet eksempel på nabohjælp er Orkanskoven i Almindingen. I oktober 1967 væltede en orkan næsten 90.000 kubikmeter træmasse, deraf var de fleste bøge, da bøgetræerne endnu ikke havde smidt deres blade.

Bagefter foregik et stort arbejde med opskæring af de ødelagte træer. Naturstyrelsen lavede i Almindingen et mindre område om til videnskabeligt forsøg. Selv efter 58 år lever de væltede bøgetræer, de får hjælp af unge friske bøgetræer i nærheden.

Tag på søndags tur til skovkirkegården

Der parkeres ved Segen overfor det hvide skovfogedbolig med en stor parkeringsplads i den vestlige del af Almindingen. Her findes også indgangen til Arboretet; en smuk have med mange sjældne træer.

For at komme til Orkanskoven skal man følge den asfalterede vej til Kongemindet. Efter omkring en kilometer ses mod venstre en mindre skovsti med gult mærke.

Kort efter ses et stort skilt der fortæller, at stedet er et videnskabeligt iagttagelses område. Stien fører gennem den væltede skov, man må ikke gå udenfor stien. De væltede stammer ligger i samme retning, det fortæller, hvilken retning vinden havde under orkanen i 1967.

Sociale bøgetræer

Tavs vandrer man gennem de væltede træer, ligesom når man går på en kirkegård. Nogle af dem ligner nøgne skeletter, men nye bøgetræer er skudt frem gennem årene. De giver en slags social hjælp til de gamle væltede bøgetræer, der for længst burde have været rådnet væk. Prøv at skrabe noget af stammernes mos og alger væk. Under barken er der endnu liv i nogle af de væltede træer, for de unge sender vand og sukkerstoffer til de gamle med deres rødder eller svampenes usynlige sporer nede i jorden. Læg mærke til de mange forskellige dekorative svampe på træerne.

Dem ser kun de få, der kommer ikke mange mennesker i skoven. Denne kirkegård blive man klog at se. Man går samme vej tilbage. Rigtig god fornøjelse.