Kære Brevkasse: Den store sludder i Snellemark

Min kone og jeg køber altid stort ind lørdag formiddag i Snellemarkcentret. Jeg er som vanligt belæsset som et pakæsel, og min gamle skiskade i højre knæ truer med at bryde op. På vej ud til bilen er det så, at vi støder ind i min kones gamle gymnasieveninder. Så ved jeg, hvad klokken er slået!

Kvinderne slår straks over i højlydte brudstykker af bornholmsk eller reminisencer af deres ungdoms tungemål. Jeg bliver venligt parkeret i stand-by tilstand, mens mine arme føles længere og længere, efterhånden som tiden går. Og så brager det ellers løs med anekdoter fra Bornholms storhedstid i de glade 70’ere. Jeg har for mange år siden opgivet at komme til orde i denne ellers underholdende selvbekræftende bornholmske folkesport, og i den næste times tid er jeg på tålt ophold, og spekulerer på om mælken bliver sur, om leverpostejen fordærver, og om flødeisen smelter midt på parkeringspladsen.

“Ded rabba å!” griner de i indforstået sprogkode.

“Nej, ved du hvad? Jeg mødte Finn-Ole forleden!”

“Gud, hvor er han kommet til at se gammel ud.”

“Finn-Ole?”

“Ja, ham der var sammen med autolakerens datter.”

“Britta?”

“Nej, hun var da sammen med Jens Peter fra tredie G.”

“Nej, det var hun da ikke. Det var Per-Ole fra Tejn.”

“Per-Ole. Han var klam!”

“Kan du huske, da han prøvede at kysse Susanne på Antoinette?”

“Nej, det var Lille Kofod.”

Og så bryder de alle tre ud i unison latter.

“Jamen, hun hed da ikke Britta. Britta var hende den lyshårede, der arbejdede på Røgeriet i Snogebæk.”

“Var det ikke på Ellas Konditori?”

“Nej, nej, det var Kirsten, hende der serverede topløs på Bowlerhatten hele sommeren.”

“Hun er vist lige flyttet tilbage til Hasle.”

“Det var da på Røvhullet i Sandvig.”

“Nej, hun var søster til hende, der var kæreste med kemilæreren fra Statsskolen?”

“Var hun osse topløs?”

“Var vi ikke allesammen en lille smule topløse?”

“Smukke Jens? Ham der altid sad på Klædeskabet stang-Bacardi og pralede med sin fars kutter i Nexø.”

“De er forøvrigt blevet skilt. Han har fundet en yngre model. Dortes datter.”

“Altså Dorte fra Torvegade? Ostehandlerens?”

“Og så sejlede vi på dæksplads lige til Langelinje.”

“Forældrene boede i Svaneke i det lille røde hus. De døde sidste år, han var ellers rigtig rar.”

“I svinget?”

“Og man lukkede ikke et øje, når rekrutterne holdt fest på de der elendige solsenge.”

“Var det ikke Peter, der blev et-eller-andet i Amtet?”

“Og vi fik en guldbajer i restauranten, inden vi sejlede.”

“Eller Viggo?”

“Og så kunne man altid finde sin cykel i grøften ude ved kasernen.”

“Jeg fik ødelagt min busseronne af det der skorstenssod. Det gik aldrig af.”

“Viggo gik på Carl Ilsøes gymnastikhold. Kæft han så godt ud.”

“Carl Ilsøe?”

“Hvad laver Finn-Ole egentlig?”

“Han har fået mave!”

“Det er vist noget med IT, og så bor han i Åkirkeby med sin kone.”

“Og nu har han fået en tatovering med Krølle Bølle.”

“I den alder? Patetisk!”

“Marianne? De solgte vist gården i Klemensker.”

“Hendes søsters står ellers på kræmmermarkedet i Åkirkeby.”

“S’gu’ da ikke Marianne, det var da Berit. Og hun er fra Lobbæk.”

“Nej, konen er ny. Hende I ved, inde fra Strien i Sankt Mortensgade.”

“Kender vi hende?”

“Næh, hun er vist ovrefra.”

“Nå?”

“Hyggeligt at møde jer!”

“Hils derhjemme!”

Denne begivenhed, en parantes i dagens gøremål, er overstået. Mine arme snurrer, og jeg gør ansats til at slæbe indkøbene hen mod bilen.

Er der en grund til, at jeg føler mig udenfor? Og hvordan kommer jeg ind i varmen?

Med venlig hilsen den U- og Udenforstående

Kære U- og Udenforstående

Jeg forstår dine frustrationer, og jeg er ikke meget for at svare, at der intet er at gøre. Alle bornholmere har et lille rum dybt inde i hjertet, hvor du aldrig bliver lukket ind. Dette er resultatet af årtiers fejlslagen integrationspolitik. Blandede ægteskaber som dit skal arbejde med en kulturkløft og et sammenstød mellem værdier og normer, som kan være svært at kapere. Men du må tro på, at kærligheden altid sejrer på trods af gudhjemmedøppa og saltstegte sijlj.

Husk på, at det var lokalkoloritten, du faldt for, da du mødte din kone.

Der er dog små enkle tricks, som kan gøre en presset hverdag lidt lettere. Opsøg andre i samme situation som din. Det er sundt at udveksle erfaringer om den evige assimilationsproces. Ryk ind i herreværelset og nyd lidt testosteronsamvær, hvor I kan snakke frit og åbent om relevante temaer.

Og hvorfor ikke benytte lejligheden til at snakke om forskellen på engelske og italienske biler fra før 1980. Om det virkelig er rigtigt, at en jaguar med trådfælge skal være racing green, og en Alfa Romeo Spider skal være rosso corsa. Derefter kan emnet udmærket skifte til en nostalgisk og saglig herresnak om Velo Solex kontra Velo Vap, og den vidunderlige duft af uforbrændt to-takts benzin. Hvis veninderne skal hele persongalleriet igennem fra Rønne Statsskole, bliver der også tid til en snak om gamle hjemmebyggede stereoanlæg med kæmpe højtalere, som røg på møjan efterhånden som kvinderne rykkede ind. Hvis veninderne skal nå branden i Bornholmercentret, det første lysregulerede kryds i Rønne og de bornholmske jernbaner, bliver der tid til overs i herreværelset til at berøre højpandede emner som jazzmusik, færgebetjeningen og anatomiske studier.

Med venlig hilsen brevkasseredaktøren Lars Holmsted

Brevkassen

Læserbrevkassen styres af Lars Holmsted, som har nået en moden alder, hvilket gør ham i stand til at øse af et helt livs erfaringer med både stort og småt.

Holmsted er opdraget ud fra mottoet: der findes ingen dumme spørgsmål. God fornøjelse.