De tre øverste på listen er altså også mænd. Landmanden Jacob Lodahl Svendsen, der driver virksomheden Ellesgård i Østermarie, tager førstepladsen. Han har 7.897.817 kvadratmeter, der svarer til 789,7 hektar af Bornholms arealer. Virksomheden hed før Pæregård, men skiftede navnet i 2023.
På andenpladsen er formanden for Bornholms Landbrug og Fødevarer selv at finde. Lennart Westh ejer Simblegard i Klemensker og er i besiddelse af 5.929.441 kvadratmeter jord og 592,9 hektar. Lennart Westh er formanden for Bornholms Landbrug og Fødevarer. På tredjepladsen er svineavler Preben Bjerregaard. Han ejer virksomheden Ellesgaard i Svaneke med tilhørende 5.870.081 kvadratmeter, der svarer til 587 hektar.
Fire kvinder i top 100
Længere nede på listen finder man de fire kvinder. Femke Cruijsen er den første, der dukker op, med 3.815.472 kvadratmeter eller 381,5 hektar. Hun er datter af malkebonden Leon Cruijsen, der figurerer som nummer fire på listen. Han er direktør og stifter af virksomheden Cruijsen Farming, som Femke Cruijsen er registeret som ejer af. De næste kvinder på listen er Madeleine Sofie Wilhjelm og Veronica Amalie Wilhjelm, som deler en 29. plads. De ejer hver 45 procent af Skovselskabet Poulser Aps, og de figurerer begge på listen med 3.086.299 kvadratmeter, der svarer til 308,6 hektar.
Den fjerde og sidste kvinde ud af de 100 lodsejere, der ejer mest af Bornholm, er Tine Boss Rasmussen på en 86. plads. Hun er registreret med 1.152.869 kvadratmeter, der svarer til 115,2 hektar.