Der mangler klubber – ikke engagement

Når forældre selv må starte fritidsklubber, er det et tegn på, at kommunen har trukket sig for langt tilbage.

Forleden svarede 73 procent af små 1.000 adspurgte bornholmere, at de synes, at kommunen bør arbejde aktivt for at skabe flere fritidsklubber.

Behovet er tydeligt, og målingen er et vink med et vognstang fra forældre og bedsteforældre, der ser børn og unge kede sig, være for meget på skærmen og drysse rundt uden noget at lave.

På Søndermarksskolen i Rønne vil nogle forældre det anderledes. De har nu skabt Klub Knud, fordi deres børn ikke kunne vente længere.

Deres fantastiske initiativ er et symptom på problemet; at fællesskabets ansvar er blevet privatiseret, og at forældre nu må tage fri fra arbejde for at skabe det fritidsliv for børnene, som burde være en selvfølge.

Det er ærgerligt, at det er blevet et spørgsmål om forældrenes overskud eller mulighed for at flekse på arbejdet, når det handler om, at børnene skal have det trygt og godt efter skole. Men selvfølgelig er det også hér et spørgsmål om kommunens stærkt begrænsede midler.

Det er ekstremt svært at prioritere i et presset velfærdssystem, men det er jo netop derfor, det kræver politisk mod at sige højt, at børn og unge ikke må være det sted, man igen og igen henter besparelserne. Det bliver dyrt på sigt – menneskeligt, socialt og økonomisk.

Meningsmålingen nævnt i indledningen siger det hele. Det var Epinion og Constructive Institute, der på tværs af landets kommuner havde stillet en række spørgsmål, og på Bornholm blev respondenterne blandt andet spurgt til fritidsklubberne. Og her skiller svarene sig ud ved at give et meget entydigt billede; Bornholms børn og unge har et uopfyldt behov for gode fritidstilbud.

Hurra for, at nogen gør noget – senest på Søndermarksskolen. Men det er altså de færreste forældre, der har overskuddet til at dække kommunens hul. Det bør kommunen selv gøre.