– Lis fortalte levende, via illustrationer, om, hvordan hjernen fungerer, og hvordan den kan og skal trænes og vedligeholdes i hverdagen, fortæller Irene Dunker fra Ældre Sagen i en pressemeddelelse.
Undervejs kom Lis Puggaard ind på hjernens enorme kapacitet til at lagre viden, knytte ny viden sammen med allerede lagret viden og omsætte dette til handlinger. Hvis man som årene går, bliver et vanedyr og gør tingene på den samme måde igen og igen, bliver hjernen til gengæld doven, og det bliver vanskeligere at lære nyt.
– Derfor lød opfordringen også: Bryd vanerne i hverdagen, fortæller Irene Dunker.