– Det har faktisk altid været meningen, men vi kunne ikke overskue det til at begynde med. Så derfor forpagtede vi det ud i et par år, da vi havde overtaget de andre steder (Therns Hostel og Hotel Klippen, red.) cirka samtidig. Da kontrakten udløb, og vi ikke kunne blive enige med de argentinere, der var der før, så er det tid til, at vi tager over, fortæller Jannie Buch Thorborg til Tidende.
Der var dog lige ét problem i forbindelse med overtagelsen, fortæller hun.
– Det har kørt fint, mens de har haft forpagtet det, men da de smuttede tog de lige alle hjemmesider, facebook og instagram med. Derudover gik det fint, mens de var her, men vi har skullet starte lidt forfra, og det er ærgerligt, fortæller hun og fortsætter: