Undrer sig: Selvfølgelig skal ny direktør bo på Bornholm

Perspektivet er deprimerende, hvis vi selv begynder at agere som om arbejdspladser på Bornholm ikke betyder noget, mener Knud Andersen, som undrer sig over stillingsopslaget til den nye direktør for Center for Regional- & turismeforskning.

Opslaget må være forfattet af én, der ikke kender forhistorien om, hvorfor vi har et forskningscenter placeret her på Bornholm. I opslaget angivnes arbejdsstedet som værende både i Hasle og i København.

Det kan ikke være rigtigt, at forskningscenteret har arbejdspladser også i København, da anledningen til centerets placering var at skabe udvikling og arbejdspladser på Bornholm – og ikke i København.

Bornholmske arbejdspladser

Det er vigtigt, at bestyrelsen for CRT ikke ryster på hånden, når hjemstedet for forskningscenteret skal fastholdes på Bornholm og lokale arbejdspladser skal fastholdes og udvikles.

Det er netop arbejdspladser på Bornholm, der er forudsætningen for de fem millioner kroner, som Bornholm modtager fra staten. Hvis bestyrelsen for CRT selv flytter arbejdspladser til for eksempel København er grundlaget for dette særlige tilskud bortfaldet.

Ideen om et forskningscenter på Bornholm byggede på den tanke, at hvis vi skulle ændre i beskæftigelsessituationen på længere sigt, så var det nødvendigt at kunne tilbyde arbejde inden for nye områder.

Det var en forskningsaktivitet, der ikke primært skulle forske i lokale forhold, men derimod i generel forskning – men fysisk placeret på Bornholm. Som daværende forskningsminister Frank Jensen udtrykte det, så skal centeret være ”en brik i dansk forskning”.

Vi måtte ændre erhvervssammensætningen

CRT er én af mange aktiviteter, der startede i begyndelsen af 90erne på den dystre baggrund, at fiskerierhvervet kollapsede. Den bornholmske fiskekvote faldt fra det ene år til det andet fra 80.000 tons til 10.000 tons.

Svaret på det store tab af arbejdspladser var ”Bornholmerpakken” – et samarbejde mellem regeringen, de fem kommuner og amtet. Det var indlysende, at en mere radikal ændring af erhvervsaktiviteterne på Bornholm var nødvendig. Den offentlige indsats skulle skabe baggrund for en bredere erhvervssammensætning.

Det er første gang i historien, at der er gennemført et så omfattende regionalt udviklingsinitiativ i Danmark. Målsætningen for den langsigtede del af Bornholmerpakken kom i maj 1993 med nye initiativer inden for uddannelse, forskning, aktivering, turisme, Bornholms baltiske relationer og fremrykning af offentlige investeringer.

Pakkens ide var det lange sigt. At få Bornholm over den akutte krise i fiskeriet var vigtig, men det helt afgørende var at gennemføre aktiviteter, der mere grundlæggende og langsigtet kunne få den bornholmske samfundsudvikling ind på nye spor.

CRT

Et blandt mange initiativer på Bornholm var oprettelsen af Center for Regional- og turismeforskning.

Centeret fik af staten tre millioner kroner til etablering og fem millioner årligt til drift i en 5-årig periode. Men som altid, når nye aktiviteter skal placeres udenfor København, skulle der kæmpes for at virkeliggøre forslaget. Med god hjælp fra Samordningsminister Mimi Jacobsen og departementschef Jørgen Rosted lykkedes det i 1994 at etablere CRT i Stenbrudsgården i Nexø.

Den første evaluering, der fandt sted i 1996, var overvejende positiv og anbefalede at centret koncentrerede sig om færre emner. På det tidspunkt havde centeret 26 fastansatte medarbejdere og syv eksterne forskere og levede derfor fuldstændig op til forudsætningen for etablering af en forskningsinstitution på Bornholm - nemlig at skabe en ny slags arbejdspladser her på øen.

Selvom kampen mod storbycentralisterne på forskningsområdet blev vundet ved etableringen i 1994, så har der flere gange siden været anslag mod en sådan lokal forankret institution, der, hvis man ikke bor på Bornholm, er ”langt væk”.

Kampen for overlevelse

Det var for eksempel, da den borgerlige regering den 11. januar 2002 bekendtgjorde, at en række råd, nævn og institutioner, herunder Center for Regional- og Turismeforskning, skulle fratages deres bevilling.

Det protesterede vi kraftigt imod, og efter en række møder med forskningsminister Helge Sander indgik vi en aftale om ”at statens engagement på Bornholm fortsættes i samme omfang som hidtil inden for vidensopsamling og udvikling af områder, der kan skabe fremdrift i Bornholms regionale økonomi”.

Til det formål blev der afsat en pulje på fem millioner kroner om året til videreførelse af initiativer på Bornholm. Med til historien hører, at Helge Sander, som kommer fra Herning-området, ikke havde vanskeligt ved at forstå, at vi var oppe imod centralisterne på forskningsområdet, og at statens fem millioner kroner til centeret var et led i en plan for udviking af arbejdspladserne på Bornholm.

Centeret blev omdannet til en selvejende forsknings- og udviklingsinstitution knyttet til Bornholms Regionskommune med nye vedtægter, og den årlige bevilling skulle fremtidigt administreres af Bornholms Regionskommune.

Ny direktør

Opslaget til ny direktør for CRT ser jeg som et nyt anslag mod hele ideen om at etablere et forskningscenter på Bornholm. Hvis forfatteren til opslaget kendte centerets tilblivelseshistorie, så havde det fremgået, at arbejdsstedet er på Bornholm.

Hvis man derimod fjerner sig fra sit oprindelige grundlag, så har man åbnet for at de fem millioner til forskning og udvikling på Bornholm vil forsvinde. Derfor håber jeg, at det blot er uvidenhed, der er baggrund for opslagets formulering om, at arbejdsstedet også er København og ikke et bevidst forsøg på at flytte CRTs aktiviteter bort fra Bornholm.

Regeringen skal fastholdes på aftalen fra 2002 ”at statens engagement på Bornholm fortsættes i samme omfang som hidtil inden for videns opsamling og udvikling af områder, der kan skabe fremdrift i Bornholms regionale økonomi”. Men det forudsætter selvfølgelig, at vi selv vil.

Perspektivet er deprimerende, hvis vi selv begynder at agere som om arbejdspladser på Bornholm ikke betyder noget.

Og vi har desværre set andre gode initiativer for at skabe ny udvikling på Bornholm som langsomt er blevet videreført andre steder på grund af manglende lokalt engagement.

Helt grundlæggende skal en leder af en decentralt placeret institution i Danmark bo i sit lokalområde. Hvis derimod ledelsen er placeret et andet sted, så vil nye initiativer også blive placeret et andet sted - tæt på ledelsen.

Fast kommentator

Knud Andersen er en af Tidendes faste kommentatorer. Han er mangeårig borgmester og amtsborgmester og har siddet i et utal af råd og nævn - nationalt som internationalt - med speciel fokus på regional udvikling og samarbejde.