Skuespiller Guro Clausen fra Norge, Rickard Borgström (Finland) og Rebecca Chentinell (Sverige) fra Dace (Dance Art Critical Ecology), samt deres børn, har udforsket de skjulte grænser mellem havet og landskabet på Bornholm. Gennem forskellige kunstneriske tilgange har de dykket ned i praksissen med at lytte – hvad ønsker landskabet og havet at fortælle os?
Det fortæller centerleder Susanne Danig fra Birca.
Ved arrangementet fredag eftermiddag åbner de for deres forskningsproces i en uformel deling af deres fund i en form, der inddrager performance, ritual og udstilling med lyd- og billedfragmenter, bevægelses- og lydmateriale.