Nej, valget var ikke et energiø-opgør

Selvom energiprojektet fyldte meget for nogle vælgere, peger resultaterne ikke på et bornholmsk protestvalg.

Kære Henrik,

Tak for dit brev. Jeg sætter pris på, at du både engagerer dig og udfordrer mig – også dér hvor vi ser forskelligt på tingene. Jeg vil forsøge at svare på de fleste af de emner du rejser.

Valganalyse er ikke min stærke side, men når du kaster dig ud i det, vil jeg også forsøge.

Du skriver i dit læserbrev, at “folket bakker med sine stemmer ikke op om energiøen”, og at valget derfor var et klart ”Nej tak, energiø”-valg. For nogle vælgere var det helt sikkert et energiø-valg. Det var det i hvert fald for dig og for andre, der er direkte berørt af projektet dér, hvor I bor. Det forstår jeg godt, og jeg ville ønske, at den ulykkelige situation, som naboer til landanlægget er i, snart bliver løst. Vi må holde regeringen fast på, at der skal komme en løsning i starten af 2026.

For langt størstedelen af bornholmerne tror jeg dog ikke, at energiøen var udslagsgivende. For de fleste har bekymringen for den nære velfærd nok fyldt mest: Hvem tror man bedst kan sikre en stærk velfærd tæt på borgerne i de kommende år?

Hvis det havde været et ’nej tak til energiøen-valg’ var vi i hvert fald nok ikke endt med et markant større flertal for energiøen i den kommende kommunalbestyrelse end i den afgående, hvor opbakningen har ligget og vippet.

Samfundsøkonomien og Vismændene

Jeg må fastholde, at du tager fejl, når du siger, at Vismændene i Det Økonomiske Råd har anbefalet, at Energiø Bornholm opgives.

I rapporten skriver vismændene, at de i 2024 bad om, “at samfundsøkonomien blev genberegnet med bl.a. den positive effekt på forsyningssikkerhed, EU-tilskud og PtX-produktion, og at projektet opgives, hvis det ikke kan sandsynliggøres, at gevinsterne ved de angivne forhold vil lede til en samfundsøkonomisk gevinst’.”

Og i den nye rapport er den afsluttende sætning: “Formandskabet opfordrer derfor til, at der foretages en samlet genberegning af samfundsøkonomien og støttebehovet i projektet.”

Det er altså ikke en anbefaling om at opgive projektet – men endnu en opfordring til at få alle gevinster og omkostninger regnet igennem på ny, og at det, hvis projektet stadig ikke viser et samfundsøkonomisk overskud, opgives.

Jeg bakker som bekendt op om en genberegning, hvor jeg særligt er spændt på effekten af en ny omkostningsfordeling med Tyskland.

Universitet på Bornholm

Jeg bakker helhjertet op om dine ambitioner om at tiltrække et universitet til Bornholm. Selvom jeg ikke er helt sikker på, at selv Mads Wolff kan “slå dørene ind på Christiansborg og få et universitet med 1.000 personer og 500 statslige akademikere med videre til Bornholm”, som du skriver.

Men i betydningen er vi fuldstændig enige: Det vil være enormt vigtigt for Bornholm. Flere studerende og forskere på øen vil give ny viden, innovationskraft, stærkere erhvervsliv og mere energi i uddannelsessektoren.

Som du ved, så arbejder vi allerede aktivt med det: Rønne Gl. Elværk er ved at blive sat i stand af Realdania By & Byg, og DTU og vi flytter ind i 2028. Vi er i dialog med flere universiteter, og jeg glæder mig til snart at kunne fortælle om det næste universitet, der har takket ja til at være med.

Vindlobbyen og balancen i bestyrelsen

Du udtrykker bekymring for, at vi taler vindlobbyens sag, og du peger på, at vi har Ørsted, Siemens Gamesa og CIP Fonden i vores bestyrelse.

Det er rigtigt, at disse aktører er repræsenteret. Men vi har samtidig en indbygget lokal sikring: Borgmesteren, BEOF og Rønne Havn er født med hver en plads i bestyrelsen, og der skal altid også være en repræsentant for det lokale erhvervsliv.

Jeg tror meget på denne balance. Og jeg ser det som en styrke, at eksterne virksomheder engagerer sig i Bornholm. For mig er det faktisk en af de ting, som jeg brænder mest for at lykkes med: At skabe langvarige samarbejder mellem Bornholm og eksterne partnere, som vil engagere sig i uddannelse, forskning, innovation og erhvervsudvikling – som vi ser det med Rønne Gl. Elværk.

Kære Henrik – tak for dit brev og for din vedholdenhed i debatten. Vi bliver ikke enige om alt, men dialogen er vigtig, og jeg ser frem til at læse dit næste brev.