Selv om kommunen altså ifølge byretten havde handlet relevant, slog dommerne også fast, at pigen i hjemmet blev udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling.
Sagen er ekstraordinær, og Institut for Menneskerettigheder gik ind i den med påstand om, at et forbud mod umenneskelig og krænkende behandling var blevet overtrådt.
Pigen blev svigtet i perioden fra 2005 til 2009, da hun var 12-16 år, har hendes advokat og instituttet sagt.
Hun og hendes søskende måtte ofte tigge om mad, strøm og varme i hjemmet var jævnligt afbrudt, og forholdene i hjemmet var uhygiejniske. Moren introducerede sin 12-årige datter til hash og alkohol, og pigen havde meget fravær fra skolen.
Teenageren var ikke udsat for seksuelle overgreb eller vold i hjemmet.