Siden Handicap Tour de Bornholm lukkede ned for år tilbage, har der været et stort ønske om at få stablet noget lignende på benene igen – og nu lykkedes det altså. I alt 28 beboere og personaler var trukket i sportstøjet for enten at cykle seks kilometer eller gå/løbe en tur på tre kilometer.
Der var tænkt på det hele: Midtvejs på ruten stod et depot klar med frisk frugt og vand, som SuperBrugsen i Aakirkeby havde sponsoreret til dagen. Da målstregen blev krydset, ventede afdelingslederne med medaljer fra K.L. Guld & Sølv, og dagen sluttede på bedste manér på fællesterrassen. Her stod den på diplomer, grillede pølser og sodavand i solen.