I år modtog man 490 indstillinger fra hele landet. Af dem kom ni fra Bornholm. Nu har man fundet de 100 talenter, som inviteres til fejring og hyldest på Christiansborg 20. maj, og to af dem er her fra øen.
Det drejer sig om Christina Hansen og Dennis Emil Hansen, som begge arbejder på plejehjem. Det fortæller FOA til Tidende.
– Vi skal inspirere flere til at søge ind i velfærdsfagene. Fremtiden viser allerede, hvor mange velfærdsmedarbejdere, der kommer til at mangle. Derfor er der behov for at øge respekten og anerkendelsen til de her fag – for uden velfærdstalenter, ingen velfærd i fremtiden, siger fagpolitisk ordfører Helena Mikkelsen hos FOA i en pressemeddelelse.