For fem år siden søgte den 28-årig kvinde aktindsigt i sin sag hos Bornholms Regionskommune.
Hun ville have svar på, hvorfor hun kunne vokse op i et hjem med misbrug og voldsom misrøgt, uden kommunen greb ind med tvangsfjernelse.
– Jeg søgte aktindsigt, fordi jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg var nødt til at se i øjnene, hvad det var, jeg havde været igennem, og hvorfor jeg var, hvor jeg var. I den proces var der også mange ting, jeg havde fortrængt, så jeg havde brug for at få kortlagt alt. Når jeg sad og tænkte på de huse, vi havde boet i, og på hvordan vi sov i dyreekskrementer, så var jeg også nødt til at vide, om andre havde vidst det. Og det havde de jo så, siger den 28-årig.
”De” er Bornholms Regionskommune. Sagsbehandlere og den familiebehandler, der var tilknyttet familien.
I akterne finder den 28-årig ud af, at der gennem årene er blevet sendt flere underretninger om bekymring for hende og hendes søskende.