– Jeg søgte aktindsigt, fordi jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg var nødt til at se i øjnene, hvad det var, jeg havde været igennem, og hvorfor jeg var, hvor jeg var. I den proces var der også mange ting, jeg havde fortrængt, så jeg havde brug for at få kortlagt alt. Når jeg sad og tænkte på de huse, vi havde boet i, og på hvordan vi sov i dyreekskrementer, så var jeg også nødt til at vide, om andre havde vidst det. Og det havde de jo så, siger den 28-årig.
”De” er Bornholms Regionskommune. Sagsbehandlere og den familiebehandler, der var tilknyttet familien.
I akterne finder den 28-årig ud af, at der gennem årene er blevet sendt flere underretninger om bekymring for hende og hendes søskende.
– Jeg fandt utallige underretninger. Jeg fandt detaljerede beskrivelser af forholdene i hjemmet. Jeg fandt kvitteringer for en masse dyr, der er blevet afleveret på internat på kommunens regning. 15 hunde og fire katte. Og så fandt jeg jo akter, der viste udviklingen i, hvordan en pige, der flyttede til Bornholm som normalt begavet, sød og rolig, blev en udadreagerende, aggressiv og misbrugende pige i løbet af fire år. Jeg endte i specialklasse, fordi stofferne ødelagde for meget, oveni den stress, jeg følte, fordi jeg ikke havde en ordentlig base.