Indtil da: Husk på, at det ikke er en selvfølge, at Jensen fortsætter med at være stor på Bornholm. Den globale koncern stiller store krav til effektiviteten, og derfor skal Jensen Denmark blive ved med at præstere. Det har man tidligere været ude at lægge tryk på, og direktør Morten Rask sagde for eksempel for fem år siden, at "hvis vi skal blive på Bornholm, skal det være, fordi vi gør det godt. Og det gør vi, og derfor er vi her, men det er en daglig kamp".
Indstillingen til hovedsædet må være en anden: Der må hos Jensen være en form for forpligtelse på Bornholm. Det var her, det startede, og det er gennem et fantastisk engagement og en ypperlig bornholmsk kvalitet, at virksomheden er blevet til det, den er.
Det er selvfølgelig vigtigt at bevare den dna og fortsat huske på, hvor det hele startede.