At jagte de rigtige ting!

Skribenten kommenterer på, at mennesker jagter flygtige ting, men glemmer det evige.

Jeg kan huske, da jeg var en lille dreng og gik i børnehave, var der engang en flot sommerfugl, som fløj rundt i vores børnehave.

Jeg kan ikke huske, hvem af os børn, som så den først, men jeg kan huske, at pludselig var der en pige, der råbte ”Sommerfugl!”, og straks løb alle vi børn efter den sommerfugl - jeg kan huske den store stime af børn, som jagtede sommerfuglen i den varme sommer.

De voksne morede sig over, hvordan hele børnene lignede en stor stime fisk, sådan som vi løb og bevægede os i et forsøg på at fange den flotte sommerfugl! Men til sidst fik vi løbet sommerfuglen træt, og vi børn var alle varme og glatte af sved.

Den pige som fangede sommerfuglen, var den højeste pige i børnehaven, så hun kunne løbe stærkere end os andre, da hun naturligvis også var den, som havde de længste ben! Og jeg kan huske, at hun lavede et lille ”fangehul” med sine hænder, så sommerfuglen var fanget, men vi andre børn kunne kigge ned til sommerfuglen og se dens flotte farver!

Hun skulle se den!

Denne pige havde en yndlingspædagog, som hun følte sig særligt knyttet til. Hun besluttede, at hendes yndlingspædagog skulle se denne meget flotte sommerfugl, men pædagogen mødte først på arbejde til frokost.

Den store pige besluttede, at hendes yndlingspædagog, bare skulle se denne flotte sommerfugl! Så pigen satte sig i den varme sommerhede og ventede på, at hendes pædagog skulle dukke op. Da pædagogen dukkede op, så løb den store pige hen til pædagogen og åbnede sine hænder, så pædagogen kunne se sommerfuglen. Men den stakkels sommerfugl var desværre smeltet, fordi den stakkels pige havde været så varm og svedig af sommersolen og sine løbeture. Jeg kan huske, hvor stort et indtryk hendes ulykke gjorde på mig, at hun ikke kunne vise sin pædagog den smukke sommerfugl i al sin pragt.

Mange som hende

Når jeg tænker på den fortælling, så tænker jeg, at der er så mange mennesker, der er ligesom den ”store pige”, som jeg nævner i min fortælling her.

Vi jagter penge, vi jagter ære, vi jagter vores glæder, vi jagter skønhed, vi jagter et langt liv. Vi jager og jager, men vi kan ikke få lov at beholde noget af det, som vi bruger et helt liv på at jagte. Alt hvad vi mennesker jagter er som små sommerfugle, alt vi jagter er som små sæbebobler, det er så kønt, vi bliver så betagne af dets skønhed, at vi begærer at tage det i eje, men vi ved jo godt, at intet af det får vi lov at beholde.

Hvad består?

Så hvad er det, som består? Hvad er det, som jeg kan have, men aldrig miste? Hvilken skønhed kan jeg have, som jeg ikke skal miste? Hvilken rigdom er det, som jeg kan have og aldrig miste? Hvilken ære kan jeg få, som aldrig skal glemmes?

Kære ven, det er jo derfor, Jesus kom, det er jo derfor, at han fór til himmels Kristi himmelfart! For at give du og jeg noget, som ingen magt kan tage fra os, hverken død, sorg, eller djævel kan tage fra dig og mig!

Så hvis du spørger mig, hvor er den rigdom, der aldrig kan mistes? Kære ven, det er Guds rige og al dets herlighed!

Spørger du mig, hvor er det liv, som aldrig skal mistes? Kære ven, det er det nye liv, som Jesus giver!

Hvor er den ære som aldrig skal glemmes? Kære ven, det er den ære, som Jesus giver de, som får tegnet deres navn i livets bog – og skal herske med ham i Guds rige, i evighedernes evigheder!

Lad mig spørge?

Så kære ven, inden søndag lad mig spørge dig - jagter du stadig dine sommerfugle? De glæder, som du ved, at du ikke kan beholde? Det kan ikke være rigtigt, at du og jeg skal leve for ting, som vi alligevel skal miste, og som fortaber os fra Guds rige.

Nej, lad du og jeg jagte de evige ting, det som består! Lad os jagte Guds rige og al dets herlighed! Lad os jage efter at blive nye mennesker i Kristus, så vi har en glæde med ham, som skal være evig!

Man er intet fjols, hvis man opgiver det, som man alligevel skal miste, for det, som man skal beholde! Så kære ven, opgiv du med mig al lyst til at jagte jordiske ting, penge, magt og ære, og tag Jesus ved hånden, og lad os jagte det evige liv, som er i ham!

 

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift har mulighed for at skrive et indlæg. Skribenterne står helt frit i forhold til emne og udtryksform.