100 års jagt: Samlede studine op i vejkanten

100 års jagt: Samlede studine op i vejkanten
Det var - modsat dette billede - prins Henrik, der sad bag rattet, da en studine i 2015 blev samlet op. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
KULTUR | 15. MAJ • 19:00
Emil Hansen
Journalist
KULTUR | 15. MAJ • 19:00

Lørdag bliver årets første bukkejagt i Almindingen skudt i gang med kongeligt besøg, og Tidende ser her tilbage på nogle af de mest minderige af slagsen.

Det er bestemt ikke hver uge, at Bornholm får kongeligt besøg - og så alligevel.

Kong Frederik besøgte i sidste uge Rønne og Nexø for at markere bombardementerne af de to byer i 1945, og denne uge er han så nok engang på besøg til årets første bukkejagt i Almindingen. Det har kongehuset bekræftet til TV2 Bornholm.

Konger og kongelige har i mere end 100 år deltaget i jagten. Første gang i 1913, hvor Christian 10. deltog. Han introducerede siden sin søn, Frederik 9., til jagten.

Vores nuværende kong Frederik blev også taget med til jagten af sin far, prins Henrik, som tegner sig for en af de mere farverige historier i forbindelse med jagten.

Stod i vejkanten

I 2015 stod Sus Thorsøe fra Østerlars og blaffede i vejkanten for at komme ind til Sygeplejeskolen i Rønne, hvor hun studerede.

Pludselig holdt et mørkeblå folkevognsrugbrød ind til siden og åbnede døren. Indenfor fandt Sus Thorsøe et helt jagtselskab, og det gik op for Sus Thorsøe, at det såmænd var selveste prins Henriks jagtvenner.

Hovedpersonen selv kunne hun dog ikke se, før hun kiggede i retning af førersædet.

– Og da jeg så vendte mig, opdagede jeg, at prinsen selv sad bag rattet. Det var altså ham, der var stoppet for at tage mig op. Det gav en del grin i bilen, forklarede Sus Thorsøe dengang til DR.


Sådan så det ud, da kongen - dengang kroprins - var til bukkejagt i 2019. Foto: Jens-Erik Larsen

Talte om mors malerier

Selvom kong Frederik blev regent i 2024, var det første i 2025, at han kom på sin første bukkejagt som konge.

Her tog han sig dog tid til meget andet end selve jagten, idet han allerede dagen før var rundt på øen.

Her besøgte han blandt andet Oluf Hørst Museet i Gudhjem med sine jagtvenner.

– Det var en meget imødekommende og venlig konge, vi havde besøg af, som selv talte om de malerier, hans mor ligger inde med, som har været udlånt til museet. I det hele taget var der en god og hyggelig stemning hele vejen igennem, fortalte museumsdirektør Martin Brandt til Tidende.

Uspiselig og besk

Kong Frederiks jagt på Bornholm foregår noget mere privat end tilfældet var for prins Henrik, der gerne inviterede pressen med.

Derfor kunne TV2 Bornholms kameraer også fange det særlige øjeblik, der udspillede sig i 2010.

Her fandt prinsen ud af, at Bornholms Racekaninforening holdt kaninhopstævne, og det ville han og jagtvennerne ikke misse.

Prins Henrik var selv glad for den franske ret lapin au vin - kanin i vin - og ifølge TV 2 Bornholm havde jagtvennerne da også flere bud på, hvordan de hoppende kaniner kunne tilberedes.

Det ville Nina Poulsen, medlem af den daværende bestyrelse hos Bornholms Racekaninforening - dog ikke høre tale om.

– En kælekanin med navn kan man ikke spise, og den smager besk, forklarede hun.



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT