Den 28-årige kvinde, der tidligere har udtalt sig til Bornholms Tidende under navnet "Liv", er i dag (fredag, red.) lettet over kommunalbestyrelsens beslutning.
– Jeg er lettet og glad for, at kommunen nu påtager sig et ansvar. Samtidig er jeg også ærgerlig over, at det skulle nå hertil, siger hun.
"Liv" håber, at hun nu kan finde fred og komme videre herfra. Og så håber hun, at der ikke kommer flere sager som hendes på Bornholm.
– Jeg håber bare ikke, de gentager de samme fejl, og at de virkelig tænker over, hvor store konsekvenserne er, hvis man ikke griber ind. De konsekvenser er formentlig livslange, siger hun.