– Det er der ikke nogen diskrepans i, at de føler, det er gået godt. De kender ikke Trafikkontaktrådets holdning og den diskussion, der er opstået, efter de har forladt mødet. Det kan jeg ikke forholde mig til på anden måde end at sige, at det er vi overraskede over. Nu tænker jeg, vi får en mere uddybende forklaring fra Trafikkontaktrådet. De har ret til at sige, det er en dårlig idé. Det er der al mulighed respekt for. Nu skal vi finde ud af, hvad vi så gør. For vi har en udfordring med, at myndighederne siger, vi skal sejle anderledes, og at Rønne Havn er blevet noget mere tricky at komme ind og ud af. Så må vi se, om vi kan finde på andre måde at omgås den udfordring. For det skal vi have én eller andet form for svar på. At de ikke bryder sig om, vi vil nedsætte havnetiden, må vi snakke med dem op i forhold til, hvad det er for nogle risici, de ser der, siger Jesper Maack.
Vil I nu på baggrund af Trafikkontaktrådets indstilling sende flere ting ind til ministeriet i forhold til sagen?
– Det forestiller jeg mig egentlig ikke, medmindre der opstår supplerende spørgsmål. Transportministeriet deltog også i mødet i dag, og hvis de siger, at vi skal snakke om noget andet, leverer vi naturligvis altid den information, som Trafikkontaktrådet eller Transportministeriet beder om. Så hvis de har spørgsmål, skal vi nok besvare dem så godt, som vi kan. Mere er der ikke at sige om det.
Hvad synes du om Trafikkontaktrådets forståelse for jeres syn på sagen?