Gravgaard: Trafikaftalen er også en aftale

Når man indgår en kontrakt, forpligter man sig og løber en risiko mod at kunne forvente en vis fortjeneste – den logik gælder også for Bornholmslinjen i Østersøen.

Bornholmslinjen vil have tilladelse til at forlænge overfartstiden for de såkaldte ’hurtigfærger’ med 12,5 procent eller 10 minutter på hver eneste overfart. Rederiet har ellers indgået en aftale med den danske stat om at kunne klare turen på en time og 20 minutter. I den senere tid har de allerede forlænget overfartstiden ved at sejle op til ni minutter før planlagt afgang og komme op til 10 minutter senere ind end tilladt ankomst indenfor rammen at den nuværende kontrakt om ’hurtigfærger’. Og nu skal vi sænke hastigheden på vores maritime motorvej yderligere.

Rederiet giver den havneudvidelse, som de selv længe har kendt til, skylden. En længere mole og en ny rute med langsommere hastighed tæt på land skal ikke løses med højere fart på havet, men med et dårligere produkt for brugerne.

Selvfølgelig kan vi alle sammen sænke skuldrene og bruge 10 minutter ekstra eller mere på havet, hvis vi får noget ud af det.

Den dag rederiet står klar til at fjerne vores kulsorte co2-samvittighed, som skyldes, at ’hurtigfærgerne’ sammen med godsfærgen alene udleder halvt så meget co2, som resten af det bornholmske samfund tilsammen, så vil det give mening. Hvis rederiet går 20 procent ned i statsstøtte svarende til omkring 80 millioner, som kunne hjælpe det bornholmske samfund eller flybetjeningen af øen, så er det også værd at slække på kontrakten.

Men at lægge 12,5 procent til på overfartstiden uden at kompensere os tilsvarende økonomisk må være et drømmescenarie for det rederi, der ind til for nylig slet ikke kunne nå at pakke den nye ’hurtigfærge’ uden en 30 millioner kroner dyr ny parkeringsplads. Nu er parkeringspladsen der og bum: Så kan tiden for at vende færgen skæres ned med 10 minutter til glæde alene for Bornholmslinjens brændstofregnskab.

Der er 36 sømil imellem Rønne og Ystad. Ruten sejles ifølge fartplanen på 80 minutter svarende til en gennemsnitsfart på 27 knob. Med det nye forslag skal gennemsnitsfarten ned på 24 knob. Til sammenligning har gode gamle Povl Anker en maksfart på 20,5 knob. Povl Anker kan ikke klare turen så hurtigt men eksemplet tjener til at illustrere, hvor skørt et forslag vi arbejder med.

Normalt holder man sin aftale, og hvis man vil ændre på den, giver man noget for at slippe ud af sine forpligtelser.

Den logik skal Trafikkontaktrådet huske og ikke lade sig forvirre af Bornholmslinjens drømmescenarier, når de behandler rederiets optimistiske ønske.

Bornholm har udfordringer nok. Vi behøver slet ikke blive stillet ringere for at hjælpe rederiet med at optimere deres brændstofudgifter. Lad os i stedet holde fast i ’hurtigfærgerne’.

Bornholms første ’hurtigfærge’ sejlede fast turen ti minutter hurtigere, end Bornholmslinjen har indgået aftale om at gøre i sin kontrakt med den danske stat i dag.