Til trafikrådet: Det reelle problem med Express 5

Dette brev er søndag sendt til medlemmerne af trafikkontaktrådet, som mandag skal behandle Bornholmslinjens ønske om at forlænge sejltiden mellem Rønne og Ystad. 

Til medlemmer og suppleanter af Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm

I lyset af Molslinjens anmodning om forlængelse af overfartstiden på ruten mellem Rønne og Ystad fra 80 til 90 minutter, findes det relevant at gennemgå og analysere de fremførte argumenter for denne forlængelse. Der er foretaget en nøje gennemgang af sejladsdata for 11 dage i januar 2024 og 11 dage i januar 2025, baseret på AIS-data fra Søfartsstyrelsen. Analysen omfatter knap en halv million individuelle GPS-lokationer med tilhørende hastighedsangivelser, hvilket dækker over mere end 150 individuelle sejladser. Dette giver en tidsopløsning på få sekunder i datamaterialet og giver mulighed for analyse med meget stor nøjagtighed og giver et faktuelt grundlag for at vurdere rigtigheden af Molslinjens påstande.

Ny og længere ruteføring

Molslinjen har i første omgang fremført, at det nuværende tidskrav på 80 minutter medfører, at færgen skal sejle hurtigere grundet en ny og længere ruteføring, hvilket resulterer i tekniske problemer og reduceret driftsrobusthed. En analyse af gennemsnitshastigheden på ruten mellem Rønne og Ystad, for Express 5, viser imidlertid, at denne i januar 2025 var 28,12 knob sammenlignet med 28,43 knob i januar 2024. Disse gennemsnitshastigheder dækker hele rutestrækningen fra kaj til kaj. Hvis det var nødvendigt at sejle hurtigere for at kompensere for en forlængelse af ruten eller andre operationelle forhold, burde den observerede hastighed være øget. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvilket indikerer, at færgen ikke opererer under de ekstreme forhold, som Molslinjen har beskrevet, og at ruten ikke er længere end tidligere.

Data viser også, at den samlede sejldistance faktisk er blevet kortere. Sammenligningen af to torsdage i henholdsvis januar 2024 og 2025 med sammenlignelige vejrforhold viser, at den sejlede distance, fordelt på hver af de to dages otte overfarter, er reduceret fra 565,74 km til 561,76 km. Det er desuden væsentligt at bemærke, at Molslinjen overfor Bornholms Tidende senere har erkendt, at ruten alligevel ikke er blevet længere som først anført, men snarere mere besværlig. Denne selvmodsigelse og argumentationsændring bidrager til en uklar sagsfremstilling og skaber tvivl om, hvad det egentlige problem er, og hvorvidt en forlængelse af overfartstiden er nødvendig.

Behov for højere hastighed

Molslinjen har yderligere påpeget, at de på baggrund af nye ruteanvisninger er blevet instrueret i at reducere farten otte kilometer tidligere, end man førhen har gjort. Hvis dette krav havde en væsentlig indvirkning på den samlede sejltid, ville det være nødvendigt at kompensere herfor ved at øge hastigheden på andre dele af ruten for at sikre, at den samlede overfartstid fortsat ikke overstiger 80 minutter. Dette behov for højere hastighed har da også har været Molslinjens forklaring på et påstået merforbrug af olie på 10 procent. Analysen viser dog, at gennemsnitshastigheden for strækningen på åbent hav, i marchfart, fra Ystad mod Rønne, defineret som den del af ruten, der ligger mellem længdegraderne 13.85 og 14.56, altså indtil cirka 8,5 kilometer fra indsejlingen til Rønne Havn, i 2025 var 32,08 knob sammenlignet med 32,61 knob i 2024. Der er altså i praksis ikke blevet sejlet hurtigere for at kompensere for de påståede operationelle udfordringer, selvom Molslinjen, overfor Bornholms Tidende, har hævdet, at det var nødvendigt at sejle "med speederen i bund", efter at man har forladt Ystad.

Hvad angår Molslinjens påstand om et øget brændstofforbrug på op mod 10 procent findes der ingen forklaring på dette i det faktiske sejladsmønster. Når hastigheden ikke er steget, og distancen er blevet kortere, er det vanskeligt at forklare en så markant stigning i brændstofforbruget.

Reel problematik

På baggrund af ovenstående dokumentation må det konkluderes, at Molslinjens ønske om en øgning af overfartstiden ikke kan underbygges af de faktuelle forhold. Det kan i stedet tyde på, at det reelle problem består i at Express 5 ikke er i stand til at sejle hurtigt nok til at opfylde kontraktens krav under fuld kapacitetsbelastning og/eller i hårdt vejr. Tidligere erfaringer med færgen har vist, at dens evne til at opnå tilstrækkelig hastighed påvirkes markant, i negativ retning, af lastens vægt og sejlbetingelserne i Østersøen. Når færgen er fuldt lastet, hvilket kun er sket få gange, da man angiveligt har afventet færdiggørelsen af opmarcharealerne i Rønne og Ystad, har der været flere tilfælde, hvor den ikke har kunnet opretholde den nødvendige marchfart, hvilket kan indikere, at den tekniske kapacitet ikke stemmer overens med de oplysninger, der er givet til Trafikkontaktrådet og Transportministeriet.

For at sikre at dette ikke er tilfældet bør Trafikkontaktrådet bede om at få forelagt færgens Sea Trial rapport, hvoraf færgens reelle præstationer fremgår. Specifikt bør der spørges ind til færgens hastighed under fuld last i rapportens afsnit 8.4, nederst. Samt hvordan denne hastighed vil påvirkes af 3,5 meter bølger. Forhold, som overfartstiden skal kunne overholdes i, i henhold til kontrakten med Transportministeriet. Dette er særligt vigtigt at få klarlagt, da ingen myndighed eller embedsmand med kontrolpligt overfor kontraktforholdet på noget tidspunkt har fået indblik i denne rapport. Aktindsigter hos Transportministeriet viser utroligt nok, at Molslinjen aldrig er blevet bedt om at dokumentere Express 5's kapabiliteter.

Det må anses som værende en væsentlig forvaltningsmæssig pligt at afdække, om behovet for øget overfartstid skal findes her. Særligt når der ingen god forklaring kan spores ud fra det faktiske sejladsmønster.

Forvaltningsmæssigt må det også overvejes, om en imødekommelse af rederiets ønske vil være en så væsentlig ændring af udbuddets betingelser, at det vil være i konflikt med de EU-retslige udbudsbetingelser, som Molslinjen i første omgang har accepteret.

Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål, eller der ønskes yderligere dokumentation, står jeg gerne til rådighed.