Jeg har lært, man ikke skal give op

På opfordring har Sebastian Bærnthsen gjort sig nogle overvejelser om det at være nyvalgt i en kommunalbestyrelse, der har masser af udfordringer.

Det er nu lidt over et halvt år siden, at vi var til valg, og jeg har siddet i kommunalbestyrelsen snart fem måneder. Jeg er stadig lidt ny, men jeg har også gjort mig mange erfaringer. Politik kræver, at man arbejder hårdt, selvom der kan være langt mellem de politiske resultater. Det kræver træning, hvis man vil skabe de helt store resultater.

Men min politisk ambition er stadig den samme, som da jeg blev valgt. Jeg vil gøre Bornholm til et mere attraktivt sted at bo og leve. Flere skal have lyst til at flytte til og færre skal have lyst til at flytte væk. Selvom det er en stor ambition, arbejder jeg hver dag for den.

På den måde kan jeg trække på min fortid som eliteløber. Fra jeg var helt ung, trænede jeg mange gange om ugen. Dengang lærte jeg noget, som jeg stadig bruger i dag.

Resultater kommer sjældent af sig selv. Man skal møde op. Man skal gøre sig umage - og man skal blive ved, også når det er hårdt.

På mange måder kræver politik det samme.

Møderne er kun konkurrencen

Udefra kan politik måske ligne noget, der foregår én gang om måneden, når kommunalbestyrelsen mødes og træffer beslutninger. Men sådan er det ikke.

Ligesom man ikke bliver en god løber af kun at møde op til konkurrencer, bliver man heller ikke en god politiker af kun at møde op til møder.

Arbejdet ligger i forberedelsen. I at læse sagerne. Spørge ind. Tale med borgere, virksomheder, foreninger og medarbejdere. Forstå konsekvenserne. Finde ud af, hvor der kan rykkes noget. Og nogle gange også erkende, at en sag er mere kompliceret, end man først troede.

Det er den del, som jeg allerede har fået stor respekt for. Men det er også her, man gør forskellen. Det er det, jeg kendte som træning på løbebanen.

I dag er det her, jeg træner i politik.

Øvelse gør mester

Da jeg løb, vidste jeg, at hvis jeg havde trænet godt, stod jeg stærkere på startstregen. Sådan er det også i politik. Jo mere man sætter sig ind i tingene, jo større chance har man for faktisk at få indflydelse og gøre en forskel.

Det betyder ikke, at man altid får sin vilje. Sådan fungerer demokrati heldigvis ikke. Men man bliver bedre til at stille de rigtige spørgsmål, finde fælles løsninger og skabe resultater.

Og det er faktisk noget af det bedste ved politik.

Når der flytter sig noget. Når en idé bliver til handling. Når man kan se, at indsatsen har gjort en forskel. Den følelse minder mig om det, som jeg engang fandt i sporten.

Bornholm kræver udholdenhed

Bornholm står med store udfordringer. Vi er fanget i en negativ spiral med økonomisk pres, færre borgere og for mange områder, hvor kommunen ikke fungerer godt nok. Det kan virke næsten umuligt at vende.

Men fra sporten har jeg lært, at man ikke giver op, fordi opgaven er svær. Man bliver ved. Man tager næste træningspas. Næste sag. Næste samtale. Næste mulighed for at gøre tingene lidt bedre.

Jeg fik 286 personlige stemmer ved valget. Det er jeg stadig enormt taknemmelig for. Det er et privilegium at være folkevalgt, men det forpligter også. Jeg har fået et mandat i fire år. Reelt kan det hele være forbi om tre et halvt år. Så derfor forsøger jeg også at præstere på bedste vis hver dag.

Og så selvom det tager tid, handler det om at holde øjnene på bolden og det langsigtede mål. Min politiske ambition er klar: Bornholm skal være et mere attraktivt sted at bo og leve. Det kræver arbejde, tålmodighed og vedholdenhed.