Færgen sejler 19 minutter i høj fart

Ifølge Molslinjens administrerende direktør har ombygningen i Rønne Havn betydet, at hurtigfærgerne har skullet sejle meget hurtigt for at overholde sejltiden på Ystad-ruten. En analyse af 12 overfarter i januar viser, at Express 5 i gennemsnit sejlede under 20 minutter med 35 knob eller derover per overfart.

- Vi skal sejle hurtigere for at nå det, og kan godt sætte speederen i bund med det samme, vi er ude af havnen i Ystad. Men vi render ind i tekniske problemer, hvis vi skal sejle med speederen i bund konsekvent - for det er der ingen maskiner, der kan holde til. Hvis overfartstiden skal fortsætte med at være 80 minutter, så kommer det til at tære på færgedriftens robusthed.

Sådan lød det onsdag fra Bornholmslinjens pr- og kommunikationschef, Jesper Maack, i forlængelse af rederiets ønske om at forlænge overfartstiden med ti minutter, så den i alt kommer til at vare halvanden time på Ystad-ruten.

Men Express 5 sejler langt fra med speederen i bund konsekvent på sine overfarter, viser en opgørelse over 12 afgange i januar, Tidende har foretaget via data fra hjemmesiden Marinetraffic.

Express 5s topfart med og uden last er endnu ikke angivet på Bornholmslinjens hjemmeside. I stedet står der, at farten er 'to be announced' - altså at oplysningen er på vej. Det på trods af, at færgen har været i drift siden april 2023. Værftet Austal, hvor færgen er bygget, skriver dog på sin hjemmeside, at driftsfarten er 37 knob.

Tidende har analyseret i alt 12 overfarter den 15. og 17. januar. Analysen viser, at Express 5 kun sejler 35 knob eller derover i gennemsnit 19 minutter på hver overfart - altså knap en fjerdedel af overfartstiden. Men Jesper Maacks udtalelse om konsekvent at sejle med speederen i bund skal da heller ikke tages bogstaveligt, lyder det nu fra pr- og kommunikationschefen.

– Selvfølgelig ikke. Ingen maskiner tåler speederen i bund hele tiden. Vi kan se, at efter bøjerne er lagt ud, og vi skal sejle efter det nye havnelayout, så er vores brændstofforbrug steget med den nævnte cirka 10 procent.

Ruten er ikke længere

Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus, udtalte mandag i en pressemeddelelse fra rederiet, at ændringer i Rønne Havns design har betydet, at færgerne har skullet sejle "meget hurtigt" for at overholde overfartstiden, som i dag er 80 minutter. Udbygningen af havnen har nemlig resulteret i, at havnemanøvrerne er blevet forlænget med tre-fire minutter. Det har også betydet en helt ny rute for færgerne uden for havnen, som Kystdirektoratet og Søfartsstyrelsen har set på. Godkendelsen af ruten dikterer, ifølge rederiet, at færgerne nu skal sætte farten ned otte kilometer tidligere end før havneombygningen, og det betyder, at færgerne skal indhente tid på den første del af sejladsen mod Rønne.

– Det er den nye rutes beskaffenhed - og især bølgeanalyser - som er med til at afgøre, hvordan vi skal sejle - blandt andet det med at slå ned i fart otte kilometer længere ude end tidligere ind mod Rønne, forklarer Jesper Maack, som tilføjer, at det ikke er rederiet, der spørger om at sætte farten ned, men at "nogen fortæller os, at vi skal".

– Ruten er jo egentlig ikke længere, den tager blot længere tid at sejle på grund af de krav, lyder det.

I sit høringsbrev til trafikkontaktrådet skriver rederiet blandt andet, at det handler om at overholde bølgekriteriet i den danske miljølovgivning.

Handler også om vanddybden

Jesper Maack vil dog ikke udlevere materiale, som viser den nye rute i forhold til den gamle, da det er en del af rederiets præsentation til trafikkontaktrådets møde mandag.

Men sejladsmønstret er, ifølge data fra Marinetraffic, at hurtigfærgerne sejler langsommere det første stykke af vejen fra Rønne mod Ystad og derefter sætter farten betragteligt op. Den modsatte vej lægger hurtigfærgerne ud med at sejle hurtigt, hvorefter færgen sætter farten ned og sejler langsommere ind mod Rønne Havn.

Men ifølge Jesper Maack handler forskellig hastighed på ruten også om vanddybder. Det er nemlig bedst at sejle hurtigt på lavt vand og lidt langsommere på dybt vand.

– Det er ganske simpel fysik, når det gælder hurtigfærger. Waterjets skyder nedad for at hæve færgen op i vandet. Der er bedre opdrift på lavere vand end på dybt. Det praktiseres også på Kattegat, forklarer han.

Express 4, der er Express 5s forgænger, sejler i gennemsnit på hver overfart 35 knob eller derover i 32 minutter. Foto: Austal

"Umulige sammenligninger"

Apropos Kattegat, så har Tidende analyseret 12 af hurtigfærgen Express 4s overfarter på Molslinjens hovedrute mellem Aarhus og Sjællands Odde, hvor overfartstiden ifølge sejlplanen er halvanden time. Analysen viser, at hurtigfærgen, der er Express 5s forgænger, på hver overfart sejler 35 knob eller derover i gennemsnit 32 minutter. Express 4 sejler i snit altså 13 minutter længere med en fart på 35 knob eller derover end Express 5 per overfart på de tilnærmelsesvist samme tidspunkter, som er anvendt i analysen med Express 5 fra den 15. og 17. januar.

Alle sammenligninger med Express 4 er dog umulige, lyder det fra Jesper Maack.

– Express 4 ligner Express 5 lidt - men sejler i helt andet farvand og på ganske andre og meget lavere vanddybder. Så den kan sagtens være i nærheden af sin topfart i perioder, hvor det giver mening at sejle stærkt, fordi forholdet mellem hastighed/energiforbrug og den tilbagelagte distance giver mening.

Kan du forstå, hvis man undrer sig over, at den nye Express 5, som specifikt er lavet til at sejle i Østersøen, ikke kan sejle tættere på sin topfart i længere tid end blot 19 minutter i snit? Eller mener I her, at det er irrelevant at tale om hastighed?

– Man kan godt tale om hastighed, men som nævnt tidligere giver topspeed kun mening, når der er det helt rette forhold mellem belastningen på skibets maskiner, forbruget af energi og så den distance, som færgen tilbagelægger. Normalt, når man sejler, vil man altid reservere kapacitet i motorer for at sikre, at de ikke overbelastes. Eksempelvis skal færgen på 40 meters vanddybde sejle cirka 47 knob for at sejle lige så effektivt som 33 knob på 20 meter vand, svarer Jesper Maack.

Afgår før tid

Sejler man med Bornholmslinjens hurtigfærger, har man formentlig lagt mærke til, at færgerne ofte sejler fra både Rønne og Ystad før det planlagte afgangstidspunkt i sejlplanen på minuttal 30. Tag for eksempel onsdag den 22. januar, hvor Express 5 om eftermiddagen kommer tilbage i drift på Ystad-ruten efter et par oplæggerdage ved Øernes Kaj.

AIS-data fra Marinetraffic viser, at færgen klokken 16.30 allerede er ude af havnebassinet med kursen sat mod Ystad, og at den allerede klokken 16.23 har lagt fra land ved færgelejet. Klokken 17.47 er færgen stadig et stykke fra færgelejet i Ystad. Det giver en sejltid på minimum 84 minutter i det konkrete tilfælde.

På returafgangen fra Ystad er færgen klokken 18.29 også et godt stykke ude af havnen syd for ydermolerne, og samme tendens for position ved det planlagte afgangstidspunkt ser man også på færgens sidste dobbelttur den dag.

Check-in lukker 10 minutter før afgangstidspunktet, og hvis rederiet har alle med om bord, så sejler færgerne tidligere, forklarer Jesper Maack. Det må rederiet også godt ifølge kontrakten med Transportministeriet om færgebetjening af Bornholm, hvori der står, at Bornholmslinjen tidligst må lukke check-in 10 minutter inden planlagt afgangstidspunkt.

"Operatøren må som følge heraf påbegynde overfarten i op til 10 minutter inden planlagt afgangstidspunkt, forudsat at alle, der er checket ind, er om bord.

Artiklen fortsætter under billederne.

Express 5 ved afgang fra Rønne den 22. januar. Klokken 16.30 er færgen på den røde priks position. Foto: Google Maps

Express 5 ved afgang fra Rønne den 22. januar. Klokken 20.29 er færgen på den røde priks position. Foto: Google Maps

Express 5 ved afgang fra Ystad den 22. januar. Klokken 18.29 er færgen på den røde priks position. Foto: Google Maps

Express 5 ved afgang fra Ystad den 22. januar. Klokken 22.30 er færgen på den røde priks position. Foto: Google Maps

100 minutter i fremtiden?

Overfartstiden er ifølge kontrakten tidspunktet mellem planlagt afgangstidspunkt til ankomst, og det er dén, rederiet vil have sat op fra 80 til 90 minutter.

Betyder det så også, at hvis det her forslag bliver godkendt, at I vil bruge op mod 100 minutter i reel sejltid?

– Sejlplanen er jo vores mål her. Vi skal - inden for kontraktens ganske klare rammer - gerne ramme et afgangstidspunkt og et ankomsttidspunkt. Ind i mellem de to punkter vil vi sejle så rigtigt som muligt. Altså bruge så lidt brændstof som vi kan og så komfortabelt for passagererne som muligt og så skånsomt for skibets maskiner som muligt, forklarer Jesper Maack, der tilføjer:

– Det vil altid sikre den bedste oplevelse for passagererne og samtidig sørge for, at vi kan holde en robust operation med så få forsinkelser og aflysninger som muligt.

Tidende har spurgt Wärtsilä, der har fabrikeret Express 5s motor, hvad begrænsningerne er på Express 5s motor. Motorproducenten kan dog ikke kommentere nuværende eller tidligere kontrakter på grund af krav om fortrolighed. Producenten henviser i stedet til Jesper Maack.

Sammenhæng mellem hastigheder og vanddybder

En hurtigfærge er lidt at sammenligne med en speedbåd. Når du ser en speedbåd sejle ud af havnen, så sejler den ganske fint uden at bruge for meget energi. Når så farten sættes op, så vil speedbåden have en tendens til at "grave sig ned" i vandet og hæve næsen - med et større olieforbrug til følge.

Når så speedbåden rammer den rigtige hastighed, sænker næsen sig igen, båden planer på vandet og den kan der ramme den optimale kurve for fart/distance/energiforbrug/motorbelastning.

Sådan er det også med en hurtigfærge, som selvfølgelig har en række andre parametre, som påvirker dens sejlads på en rute. Vejr og vind betyder selvfølgelig meget, størrelsen på skibes last har betydning, og så er vanddybden særligt vigtig for, hvor hurtigt færgen kan sejle på et givent sted på ruten.

Alt dette har stor betydning for, hvordan færgen tilbagelægger distancen på sin rute. Også hurtigfærger har som speedbåden forskellige kurver, hvor sejladsen og forholdet mellem distance, fart og energiforbrug/motorbelastning er det optimale. Illustreret herunder i en graf om hastighed og vanddybde:

Grafik: Molslinjen

For hurtigfærger gælder det om at holde afstand til den fuldt optrukne linje, da det er her skibet ’graver sig ned’, og gerne komme så tæt på den tynde stiplede linje som muligt. Her ligger hurtigfærgen lige og let i vandet og sejler så optimalt som muligt. Så der sejles altså anderledes på det lavere vand ved den svenske kyst i forhold til i vandet efter bøjen ved Sortengrund, hvor vanddybden bliver 40 meter og mere. Derfor sejler færgerne forskellig hastighed på turen, som selvfølgelig også ind i mellem varieres af hensyn til passagerernes komfort ombord.

Kilde: Jesper Maack, pr- og kommunikationschef, Bornholmslinjen