Aftenbøn

I "Inden Søndag" reflekterer Elon Lauterlein over den ro og eftertænksomhed, som en aftenbøn kan give i en urolig tid.

Der er noget stille og genkendeligt over det, når Kong Frederik X fortæller, at han og dronning Mary beder aftenbøn med deres børn. Ikke stort og højtideligt og svært, men noget simpelt, ja folkeligt tilgængeligt – et øjeblik ved sengekanten, hvor dagen får lov at falde til ro og man lige kan samle sig. Se tilbage og se frem.

Mange kan sikkert huske aftenbønnens lille ritual fra deres egen barndom eller hos bedstemor. Og mange vil måske også mærke, at det er en vane, der er gledet lidt ud, men jeg tror, at det vil være en god vane at genoptage og gøre til et dagligt ritual.

I Kongeord formulerer Kong Frederik X det sådan:

“For min hustru og mig – og for mange andre danske forældre, vil jeg tro – er aftenbønnen et lille, men levende udtryk for vores tro, som vi ikke vil undvære.” (s. 62 – i den offentlig tilgængelige e-bogsversion på kongehusets hjemmeside)

Simpelt og tilgængeligt

Da jeg på Store Bededag 1. maj læste kongens ord, vakte det noget i mig. En bøn og et ritual så simpelt og så tilgængeligt, at jeg ville dele, så det måske kunne få liv og give liv hos andre.

En lille trospraksis, som ligger lige for: en lille pause ved dagens slutning.

Måske er det også netop i dag i vores tid, vi har brug for den igen.

Vi lever i en tid, hvor tempoet er højt, og hvor både børn og voksne kan have svært ved at finde ro - også når dagen er slut. Tankerne kører videre eller dopaminsuset fra skærmens blålys gør, at stilheden ikke altid er så let at finde.

Her kan aftenbønnen være en enkel måde at skabe en overgang fra dag til nat på. Ikke som noget krav, men som en mulighed.

Hverken stort eller svært

Aftenbøn behøver ikke være noget stort eller svært. Den kan være ganske kort og enkel.

Man skal ikke nødvendigvis have en særlig stærk tro eller være from som de fromme – selvom det også er fint. Man skal først og fremmest være sig selv. Ærlighed er bedst.

En sætning eller to. Et suk. Et tak. Måske bare et øjebliks stilhed. Det vigtigste er ikke selve ordene, men at man standser op og samler dagen. Hvad var godt? Hvad var svært? Hvad vil jeg gerne give slip på, inden jeg lægger mig til at sove? Ganske enkelt lægge dagen fra sig og over i Guds hånd.

For børn kan aftenbønnen være en særlig hjælp. Små gentagelser og faste ritualer giver tryghed og ro. At vide, at “nu slukker vi lyset, og så siger vi vores aftenbøn”, kan være med til at skabe en blid overgang fra dagens oplevelser til nattens hvile. Her behøver man heller ikke gøre det kompliceret.

Man kan sige: “Kære Gud, tak for i dag. Pas på alle være kære. Amen.” Eller man kan lade barnet selv sige noget. Måske noget helt enkelt om det, der fylder fra dagen.

Vill man have det mere rituelt?

Hvis man gerne vil gøre det lidt mere rituelt, kan man begynde med at slukke lyset og tænde et stearinlys eller et lille led-fyrfadslys og slutte af med at gøre korsets tegn fra pande til navle og fra skulder til skulder.

For voksne kan aftenbønnen være en måde at lægge dagen fra sig på. Vi bærer ofte meget med os – bekymringer, irritationer, ting vi ikke nåede eller ikke fik sagt. Aftenbønnen kan være et sted, hvor man lægger det fra sig. Ikke fordi alt skal løses i samme øjeblik, men fordi man ikke behøver bære det alene gennem natten.

Troen behøver ikke være stærk eller sikker eller særlig bevidst – vi er jo bare mennesker. Aftenbønnen er ikke en præstation – den er en åbning.

Hvis man har lyst til at begynde, så kan man gøre det helt enkelt: Sæt dig på sengekanten. Sluk for skærmen. Måske tænd et lille lys. Sig tak for én ting fra dagen. Bed for (nævn) én ting, der er svær. Og slut med et “amen” eller bare stilhed. Det behøver ikke vare mere end et minut eller to.

Måske vil det føles fremmed i starten - måske lidt uvant. Men vaner bliver til gennem gentagelse. Og langsomt kan aftenbønnen blive det, som kong Fredrik beskriver: ikke noget stort, men noget levende.

Noget, man kan begynde på allerede i aften.

Godnat og sov godt.

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift har mulighed for at skrive et længere indlæg. Skribenterne står helt frit med hensyn til valg af emne of udtryksform.