Bornholm afviser Molslinjen: Det er bedst sådan

Trafikkontaktrådet anbefaler Transportministeriet at sige nej til Bornholmslinjens ønske om at bruge 10 minutter længere på hver tur på Ystad-ruten.

Trafikkontaktrådet har mandag eftermiddag enstemmigt vendt tommelfingeren nedad til Bornholmslinjens anmodning om længere overfartstid på Ystad-ruten. Det kunne rådets formand, borgmester Jacob Trøst, fortælle til den fremmødte presse efter to og en halv times møde i et mødelokale på rådhus Snorrebakken.

– Det er nok en af de største beslutninger, vi har truffet i rådet, når vi kigger i de tre år, jeg har siddet der. Det er en ret væsentlig ændring af kontrakten, som vi har med Molslinjen, og det er vores vigtigste og største livsnerve til og fra Bornholm, så det er jo helt afgørende med de betingelser, der er i forhold til besejlingen af Bornholm, siger Jacob Trøst, der med alvorlig mine trådte ud fra mødelokale 2.

Bornholmslinjen deltog i mødet med tre repræsentanter, som skulle fremlægge rederiets sag. Bornholmslinjens anmodning lød at få sat overfartstiden på Ystad-ruten op fra 80 til 90 minutter, da udbygningen af Rønne Havn ifølge rederiet har gjort det svært at overholde overfartstiden på ruten. Dels tager manøvrerne i havnen længere tid med hurtigfærgerne - tre-fire minutter ved både afgang og ankomst - og dels dikterer myndighederne nu, at færgerne skal sætte farten ned otte kilometer længere ude end før havneombygningen som følge af en ny rute.

"Ændringerne i havnens design har betydet, at færgerne har skullet sejle meget hurtigt for at overholde sejltiderne på 80 minutter, og det har resulteret i et øget forbrug af brændstof på hver tur på små 10 procent. Det er ikke holdbart set i forhold til klima, og det er en meget stor ekstra udgift for rederiet," lød det fra Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus, sidste mandag i en pressemeddelelse.

Men der er flere årsager til, at rederiets tre repræsentanter ikke fik overbevist trafikkontaktrådet, fortæller Jacob Trøst.

– Dels er der den her korte tid i land, som giver kortere tid til at få biler ind og ud af færgen – det giver et problem blandt andet for vores ambulancer, der kører patienter til og fra Bornholm. Det giver også et problem i højsæsonen med overhovedet at nå det, så vi vurderer, det vil give flere forsinkelser i færgetrafikken og dermed dårligere forbindelse til Bornholm.

Bornholmslinjen har i sin anmodning anført, at man ville bevare de kendte afgangstidspunkter, som er minuttal .30, men i stedet ankomme ti minutter senere. Det vil medføre, at færgen kun vil have 30 minutter til både at laste og losse bilerne i hver havn. Og det senere ankomsttidspunkt skaber her et andet problem, lyder det fra Jacob Trøst:

– Vi har også en udfordring i forhold til BATs rutebusser på Bornholm, hvor vi har lagt en ruteplan i forhold til færgens ankomster og afgange, og det vil kræve mindst et halvt år at lave om på de planer og give rigtig mange ulemper for vores passagerer.

Trafikkontaktrådet er ifølge Trøst også usikre over, hvad ændringen og en længere overfartstid ville komme til at betyde samfundsøkonomisk i forhold til at bruge mere tid på transport frem og tilbage.

– Alt i alt har vi vurderet, at ulemperne er for store i forhold til den lille besparelse, det giver – og i øvrigt ser vi også, at der i den nuværende kontrakt faktisk er en mulighed for op til 90 minutters overfartstid, uden Molslinjen bliver pålagt en bod, siger Jacob Trøst.

Hvad har overbevist dig, siden du kommer frem til, at det er den bedste løsning?

– Jeg går ind og kigger på, hvordan kontrakten er udformet i forhold til, at de har muligheden for at sejle før tid – og det kan de mange af de dage, hvor der ikke er så voldsom meget trafik – men også at de ikke bliver pålagt bod, hvis de ikke er forsinket 10 minutter eller mere. Så på den måde er der en vis fleksibilitet i kontrakten, og det er dén fleksibilitet, de også kan gøre brug af – og som de gør brug af – i forhold til at de kan spare brændstof, siger Jacob Trøst, der samtidig tilføjer:

– Så vil der være dage i højsæsonen, hvor der ikke vil være så meget fleksibilitet, fordi det tager tid at læsse og losse køretøjerne, og der bliver det lidt svært at spare brændstof de dage. Men de øvrige dage vil man kunne spare brændstof, som de også gør nu inden for kontraktens rammer.

Molslinjen har haft tre repræsentanter herinde. Hvorfor tror I, I er bedre til at vurdere, at de skal fortsætte sejladsen i stedet for at give dem 10 minutter mere?

– Det er ikke vores opgave at vurdere, hvordan Molslinjen besejler Bornholm bedst. Det er vores opgave at vurdere, hvad der er bedst for Bornholm. Der vurderer vi, at den ordlyd, der er i kontrakten, den skal vi ikke gå på kompromis med under de her forudsætninger og begrundelser, som Molslinjen har fremlagt.

Bornholmslinjens pr- og kommunikationschef, Jesper Maack, har i løbet af den seneste uge udtalt, at der er tre ting, der kommer i spil, hvis overfartstiden bliver ved med at være 80 minutter.

– Vi kommer til at tære på færgedriftens robusthed, vi kommer til at have et væsentlig større olieforbrug; næsten 10 procent mere på hver tur, og så kommer vi til at belaste klimaet yderligere, lød det onsdag.

Har det været en del af jeres overvejelser?

– Det har det naturligvis. Vi har også langt hen ad vejen givet Molslinjen det, de har anmodet om. Det er i forhold til et større opmarchareal, en ugentlig oplægsdag for færgen (Express 5, red.), så de kan servicere den og få den til at passe ind i deres drift. Men her er vi kommet til noget, som giver for store ulemper i forhold til de fordele, der kan opnås, siger Jacob Trøst.

Sagen er dog ikke slut endnu. Formelt skal Transportministeriet nu træffe en afgørelse om, hvorvidt ministeriet vil imødekomme anmodningen på trods af trafikkontaktrådets anbefaling.

– Vores anbefaling er i hvert fald, at man ikke følger rederiets anmodning, siger Jacob Trøst.

Rederiet anmoder om, at ændringen træder i kraft i sejlplanen fra den 1. marts.