'Jeg kunne lige så godt have været en klovn'

'Jeg kunne lige så godt have været en klovn'
– Det har altid ligget i mig, det her med at optræde og tage et kostume på. Det er fascinerende, og jeg har en tante der var bakkesangerinde og en stor, sprudlende kvinde. Så det har været naturligt i min familie at skille sig ud og turde være farverig, fortæller Daniel Mejlvang, idet han kaster sig ud i transformeringsprocessen.
KULTUR | Lørdag 12. juli 2025 • 05:30
Af:
Tekst
foto: Sarah Thun Kristensen
KULTUR | Lørdag 12. juli 2025 • 05:30

Daniel Mejlvang laver ikke sin stemme om eller lægger skjul på, at han er en mand i dametøj, når han giver den som Drag Damen fra Nexø. Det er alt sammen en del af showet.

Det er omkring halvandet år siden Daniel Mejlvang begyndte at spille karakteren Damen. Hun er en gæv kvinde med en stor personlighed og hang til campari.

Mens karakteren startede som en del af Nexø Revyen, udviklede det sig snart med populære bingoshows, og på det seneste har Damen optrådt på Folkemødet, ved Kildefesten i Svaneke og senest ved støttefesten i Nexø Fritidshus.

Tidende har besøgt Daniel Mejlvang i Damens rum på hans adresse i Nexø. Her hænger julekugler, øreringe, perlekæder og fjerboaer og stråler om kap, mens sminkebordet flyder over med glimmer, rhinsten og børster.

Han bliver både booket til julefrokoster, fødselsdage eller store begivenheder, og han tilpasser showet, til det publikum, der dukker op.

– Nogle gange er der også en masse børn, og så skal man lige tænke på en anden måde. Så kører jeg det på deres niveau, og så er jeg bare som en maskot, man møder i supermarkedet.

– Det er ikke fordi, jeg skal sige, at børn skal bare med til dragshows, men hvis de er der, så skal det også være på deres præmisser.


Nogle gange bruger han tre timer på at blive klar; så slapper han af, hører tysk schlagermusik og får en kop kaffe imens. – Jeg tænker det også som et projekt, når jeg skal lægge en makeup. Det er ligesom at brodere en pude, og hvis jeg stadig gør det om fem år, så er jeg garanteret blevet meget bedre til det. – Man ved aldrig, hvor længe jeg bliver ved. Det kan være, jeg har startet en bølge og så er der pludselig 500 dragqueens på Bornholm, og så er der ikke plads til mig mere. Det ved man jo ikke.

 


– Da vi flyttede herover, sagde jeg til min mand, at hvis jeg skulle gøre noget, så ville jeg gerne gøre en forskel. Det er bare et kostume, og jeg ser det lidt som, at jeg er en klovn. En pæn klovn, men man larmer bare lidt mere med stort hår og sådan noget, så jeg tænkte, at det måske kunne gøre en forskel for nogen. – I starten var det meget dybt og politisk, men nu er det blevet en leg, for folk synes det er morsomt og så synes jeg jo også, det er sjovt, forklarer han.

 


Daniel Mejlvang laver ikke sin stemme om eller lægger skjul på, at han er en mand i dametøj, for det er en del af showet. På samme tid kan han slippe sine hæmninger og være mere bramfri, når han spiller Damen, for hun er en forlængelse af ham selv; sådan en der ryger, siger sin mening og hører schlagermusik. Sådan er han slet ikke selv, eller måske er han alligevel lidt sådan inderst inde. – Det er jo sådan noget musik, jeg selv godt kan lide, men jeg tør bare ikke stå ved det, fortæller han.

En hyldest til kvinden

Da han og manden flyttede til Bornholm for tre år siden, vidste han allerede, at han gerne ville gøre en forskel. Men efterhånden spiller han mere drag-rollen, fordi den er sjov, og fordi han kan mærke, at folk synes, det er morsomt. Han elsker at klæde sig ud, fylde og spille en rolle. Rollen som Damen ser han som en slags hyldest til kvinden.

– Jeg har ret meget respekt for kvinder. Men jeg spiller også rollen med en ironisk distance, for jeg er også lidt gammeldags og synes, at Ulf Pilgaard er noget af det sjoveste. Man må gerne kunne se, at det er en mand i dametøj.

Han oplever, at bornholmerne har taget godt imod karakteren.

– Jeg synes faktisk, at folk er overraskende søde, og hvis det bare er en ud af 100, der siger et eller andet dumt, så prøver jeg at forklare, at jeg bare gør det her, fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg kunne lige så godt have været en klovn. Jeg ser mig lidt som en klovn. Måden jeg lægger makeup på er også lidt klovnet, forklarer han.

– Jeg har sådan rimelig grove træk og har skægvækst og sådan noget, så det er svært for mig at komme til at ligne en rigtig dame. Det omfavner jeg bare.

Mens dumme kommentarer om ham selv preller af, har han dog haft dårlige oplevelser af en helt anden og mere overraskende karakter.

– I december var jeg afsted, hvor jeg havde en kvindelig assistent med - ikke en mand i dametøj - og det var faktisk hende, der fik de værste kommentarer. Det synes jeg, er ret skræmmende, for hun var jo bare sig selv. Jeg kan gemme mig bag kostumet, og så er det ligesom udklædningen og karakteren, de taler til. Men hun var bare sig selv i en festlig kjole. Det var ikke særlig fedt.


Det første par strømpebukser blokerer for den massive hårvækst på benene. Det næste par skinner lidt og det tredje er så det rigtige par, der passer til kjolen. Derefter en dragt i samme farve som hans hud, et par bryster i latex og så en sort og hvid kjole, der matcher en anden kendt mand i dametøjs tøjstil - nemlig karakteren Kirsten Birgit, som spilles af Frederik Cilius, som også har været med til at udbrede fænomenet mere bredt. – Jeg tager lange handsker på, fordi jeg har så mange tatoveringer og hår på armene. Det synes jeg ikke, at hun har.

 


Han tænker tit på en skøn kvinde, der ofte sad i baren på et brunt værtshus hjemme på Vesterbro, når han skal træde ind i Damens karakter. 'Et ægte menneske', kalder han det. – Jeg tænkte engang, at hvis jeg skulle være drag, så skulle jeg være tyndere, men jeg har accepteret, at det ikke kommer til at ske, og det passer godt til min karakter, at hun er en stor dame med en stor personlighed. Jeg behøver ikke få den helt lille stramme kjole på.

 


– I starten tror jeg, at jeg tænkte meget over, hvad andre dragqueens skulle tænke om min måde at gøre det på, men jeg tror også bare, at man må respektere, at alle gør det på hver deres måde. – Fordi der ikke er andre end mig herovre, så giver det også noget frihed til, at jeg kan gøre det på min egen måde. Udklædningen er færdiggjort. Håret er højt og makeuppen sidder som den skal, men det er stadig en mand, der trasker rundt hjemme i kælderen. – I min egen verden er jeg stadig en mand, men når jeg stiger ud af bilen et sted, eller når jeg går på scenen, og min optræden begynder, så træder jeg ind i rollen.

 


– Jeg er ikke sådan en der skal stå og råbe og skrige og tvinge det ned i halsen på folk, så hvis folk ikke synes, det er fint og ikke har lyst til at være en del af sådan en slags underholdning, så har jeg respekt for, at man forlader lokalet. Det er helt okay, for jeg vil ikke tvinge nogen til noget. Daniel Mejlvang henleder opmærksomheden på, at det er en klassiker indenfor revy eller comedy, når mænd tager dametøj på, men det er som om folk opfatter det anderledes, når det er en homoseksuel mand, der tager voldsom makeup på, end når det er Kurt Ravn eller Ulf Pilgaard, der er klædt ud som kvinde i revyen. – Men jeg synes ikke, der er nogen forskel. Det er bare mænd i dametøj, som har klædt sig ud og spiller en rolle.


Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT