Svalbard og Signe

NOTITS | Lørdag 12. juli 2025 • 10:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | Lørdag 12. juli 2025 • 10:30

Nu kredser I om køkkendørslampen
og overvejer, om I skal opføre
jeres bolig igen i år.

Mindst fire årgange kom til verden
på denne halvcirkulære lampe,
som minder om en overskåren planet.

Er det jer selv eller jeres børn,
som er i gang med overvejelser
om at genopføre fødeklinikken?

Uanset hvem, skal I være velkomne.
Vi lægger aviser under jer, som vi skifter
hver eneste morgen, come rain or come shine.

Vi ser jer gerne blive til flere
og vinker til jer, når I tager sydpå igen,
med bornholmske insekter i maverne
og vort håb om, at denne halve planet
altid må være tilgængelig for jer
eller andre astronauter på træk.

PETER POULSEN OG BORNHOLM

Tidende bringer efter aftale med Peter Poulsen uddrag fra digterens store bagkatalog – digte, hvor Bornholm på den ene eller anden måde har bidraget med inspiration. Dagens digt står i ”BESTYRELSESMØDE I EVIGHEDEN”, som udkom i 2012.



FÅ ABONNEMENT