I sidste ende var det imidlertid ord mod ord, for ingen af de øvrige lærer på skolen havde set hverken hænder i lommerne, på bagdelen eller på andre måder upassende adfærd, selvom flere af de øvrige ansatte på skolen havde bemærket, at pigerne søgte tryghed og omsorg hos skolelæreren.
Anklageren understregede, at selvom børn ikke altid er lige så sammenhængende og velformulerede som voksne, så betyder det ikke, at de ikke er troværdige.
Hans påstand var ganske enkelt, at den dygtige skolelærer i kampen for at vise omsorg og gøre en forskel for de udfordrede børn, havde fået udvisket nogle af de professionelle grænser og dermed - måske uden forsæt - havde overtrådt de forurettedes grænser med handlinger som var egnede til at krænke deres blufærdighed. Han understregede, at eleverne var i en situation, hvor de troede, at de var trygge.
– Har der været et seksuelt motiv? Det er ikke sikkert, forklarede anklageren.
– Men det er tydeligt, at det har været svært for børnene at sige fra, fordi de godt kunne lide deres lærer, og de ikke har lyst til at forråde ham.