Lukker nok i Rønne næste år
En af de konsekvenser, den store mangel på medarbejdere også kan have, er, at Chris & Mario må lukke butikken på Store Torv i Rønne næste år.
– Ja, jeg tror, vi må lukke butikken i Rønne næste år. Hvis vi ikke kan finde flere medarbejdere. Det er en meget lille butik, og der er ikke så mange muligheder der. Det bliver for hårdt at have alle tre butikker, siger ismanden.
Selvom han mener, at antallet af turister i år er lavere end i 2021, sælger butikkerne alligevel lige så meget is.
– Der er færre turister i år, det kan vi mærke. Men vi sælger egentlig det samme. Så de, der er her, køber lidt mere. Vi kan også mærke, at vi er blevet mere kendte, så mange kommer til os, fordi de kender os fra tidligere år.