DMI ændrer varsel om snestorm

12. FEB • 06:42
12. FEB • 06:42

DMI har udsendt et varsel om snestorm for Bornholm. Det gælder nu fra torsdag middag i stedet for torsdag morgen – og helt frem til fredag middag, og er i kategori 2. Ved en kategori 2 snestorm vil der være vind på mellem 10-12 meter i sekundet og snefald. I perioder kan der falde mellem 10 og 15 centimeter sne på 6 timer. 

– Der er allerede 10 centimeter sne mange steder, og der er mere på vej. Vi kan se på vores radar, at det lige nu ligger lige syd for Bornholm og det bevæger sig langsomt mod nord. Når det begynder at sne, stopper det ikke før fredag, siger vagthavende metrolog hos DMI. 

Der kan falde op til 25 centimeter sne i varslingsperioden, men der vil dog være lokale forskelle. Det bliver særlig blæsten, der kan komme til at drille. 

– På grund af øens kuperet terræn, kommer der til at være forskel på, om det bliver såkaldt tung sne eller fygesne. Det gør det bare ekstra farligt. Tæt på kysterne med pålandsvind vil sneen nok have en tendens til at være tung. Derimod vil der længere inde på øen, hvor der også er lavere temperaturer, være risiko for fygesne, siger den vagthavende metrolog hos DMI. 

 

Derudover bliver torsdagens vejr overskyet og først på dagen med lidt sne, men efterhånden kommer der mere udbredt sne samt snefygning. Temperaturer mellem 0 og 2 graders frost, og blæsende med jævn til hård vind fra nordøst.

 

FÅ ABONNEMENT