ENERGI
Disse dage forhandler partierne på Christiansborg om en ny klimahandlingsplan. Regeringens udspil omfatter etableringen af såkaldte energiøer i Nordsøen og ved Bornholm. Fredag i sidste uge offentliggjorde Energistyrelsen en finscreening af fremtidens havvindmølleområder i det danske farvand. Screeningen danner grundlag for, hvad der er politisk muligt at gennemføre.
Bornholms Tidende har gennemlæst rapporterne i screeningen, der som noget af det vigtigste konkluderer, at det er praktisk muligt at opføre havvindmølleparker på Rønne Banke sydvest for Bornholm, om end projekterne i Østersøen tegner til at være mindre rentable end havvindmølleparker ved energiøen i Nordsøen.
1. Landforbindelse eller energiøer?
I screeningen er områderne opdelt i to grupper; tre havvindmølleparker med direkte forbindelse til land (Nordsøen I, Hesselø i Kattegat og Kriegers Flak ved Møn) og havvindmølleparker med forbindelse til energiøer (Bornholm I og II samt tre områder længere ude i Nordsøen).
De to områder ved Bornholm regnes for at tilhøre den sidste gruppe, energiøer/hubs, selv om teknologien fra havvindmølleparkerne og ind til Bornholm er den samme som i den første kategori. Men i modsætning til de førstnævnte projekter vil parker i Østersøen yderligere kræve, at der anlægges nye eksportkabler til Sjælland og nabolandene, for at strømmen efter bearbejdelse på Bornholm kan fragtes videre.
I Nordsøen skal de funktioner, der mod øst finder sted inde på selve Bornholm, foregå på en kunstig ø.
Etableringen af energiøer giver mulighed for at bygge væsentlig flere havvindmølleparker i nye områder.
2. Regeringen satser på både øst og vest
I dansk farvand findes der ifølge Energistyrelsen 14 etablerede havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 1.699 megawatt (MW), og i de kommende år er flere nye på vej.
I den nye screening indgår ikke allerede besluttede projekter som første del af Kriegers Flak (600 MW) og Thor (800-1000 MW) i Nordsøen.
Under den tidligere regering blev det besluttet at opføre tre offshoreparker på hver mindst 800 MW, og Thor, som ventes at blive tilsluttet elnettet i 2025, er den første af disse parker. Den nuværende socialdemokratiske regering har føjet flere gigawatt til de grønne ambitioner. I udspillet til en klimahandlingsplan foreslår regeringen at opføre en energiø i Østersøen på to gigawatt samt en energiø i Nordsøen på to gigawatt med plads til mindst 10 gigawatt på sigt. Begge skal oprettes inden 2030.
3. En, to eller tre gigawatt ved Bornholm
I screeningen, som rådgivningsfirmaet Cowi har lavet for Energistyrelsen, undersøges tre scenarier ved Bornholm: En, to eller tre gigawatt. I det mindste eksempel er beregningerne lavet på baggrund af området Bornholm I, der ligger længst mod vest. Ved to gigawatt skal begge områder i brug, og der skal opføres 67 vindmøller i hvert felt. Og skal der opføres tre gigawatt, kræver det, at de screenede områder stort set udnyttes fuldt ud. Det indebærer, at der skal opføres 200 vindmøller i alt – fordelt på 78 i Bornholm I og 122 i Bornholm II-feltet, hvis centrum ligger stik syd for Rønne.
På de detaljerede kort over to GW-screeningen står der færre møller længst mod øst og syd i feltet Bornholm II.
Mellem de to områder ved Bornholm er et areal med høj følsomhed, der forhindrer opstilling af vindmøller.
4. Møllerne er gigantiske
I screeningen opererer Cowi med, at vindmølleparkerne i Nordsøen og på Bornholm skal bestå af 15 megawatt-møller, den næste generation af offshore-vindmøller. 15 MW-møller forventes at være på markedet i 2030. I standardmodellerne, som den internationale organisation IEA Wind TCP har lavet for møller af den størrelse, er mølletårnet 150 meter højt, og vingerne har en diameter på 240 meter. Det vil sige, at vingespidsen på dets højeste punkt vil være 270 meter over vandet.
Under havoverfladen stikker tårnet yderligere 75 meter ned, og ved havdybder på 30 meter betyder det, at 45 meter skal fæstnes i undergrunden.
Den samlede vægt for en vindmølle kommer til at overstige 3.000 ton.
5. 20 kilometer fra kysten – eller næsten
Når myndighederne planlægger fremtidens enorme havvindmølleparker indgår et afstandskrav, der sætter en del begrænsninger. Parkerne skal ligge mindst 20 kilometer fra kysten, og som det ses på kortet udelukker dette krav en størstedelen af de indre danske farvande. Andre steder betyder havdybder over 50 meter, at disse dele af det danske territorialfarvand ikke indgår i screeningerne. Det gælder blandt andet en større del af Østersøen øst for Bornholm.
Omkring Bornholm efterlader det to områder på den underjordiske højderyg i retning af Rügen. Indtil i år har et tredje område længere mod sydøst indgået i planlægningen, men det er taget ud på grund af nærheden til polsk territorium.
De detaljerede kort over de tilbageværende områder – Bornholm I og Bornholm II – viser imidlertid, at de nordligste møller ligger lige inden for 20 kilomterzonen fra kysten, og der kan ikke være tvivl om, at møllerne vil blive synlige fra Rønne og den sydbornholmske kyst.
Mere kystnære havvindmølleparker kan dog fortsat bygges, hvilket det folkeejede projekt Bornholms Havvind med otte vindmøller cirka ni kilometer fra kysten er et eksempel på.
6. Projektet er muligt
Screeningen viser overordnet, at det er muligt at bygge havmølleparker med forbindelse til en energiø/hub i alle de undersøgte områder, hvilket inkluderer 10 gigawatt i de tre områder i Nordsøen, som skal kobles på en energiø, samt tre gigawatt i Bornholm I+II.
Dertil kommer yderligere fem GW i parkerne med direkte landforbindelse, Kriegers Flak på 1 gigawatt, Hesselø på 1 gigawatt samt Nordsøen I på tre gigawatt. Screeningen har altså fundet plads til 18 gigawatt i alt.
Dog tager Energistyrelsen et par forbehold for områderne i Østersøen. Det anbefales, at "der i delområder ved Bornholm og Kriegers Flak gennemføres en mere detaljeret analyse af følsomheden af udvalgte fuglearter i forhold deres påvirkning ved opstilling af havvind, ligesom der også ved flere af de screenede områder vil skulle tages højde for blandt andet kabler, rørledninger og eksisterende sejruter", skriver Energistyrelsen i konklusionen.
7. Kunstig energiø er kun marginalt dyrere
Det anslås at koste 58,26 milliarder kroner at opføre havvindmølleparker ved Bornholm med en samlet kapacitet på tre gigawatt. Det er cirka 370 millioner kroner billigere end de beregnede investeringer til tre gigawatt i energiø-projektet i Nordsøen. Prisforskellen er under én procent.
På Bornholm er udgifterne til fundamenter cirka en milliard kroner lavere i forhold til i Nordsøen, og kabelforbindelserne til havs mellem mølleklynger og transformatoranlægget koster 2,4 milliarder kroner mindre i Østersøen. Ved at udnytte Bornholm faste grund undgår man udgiften på 3,6 milliarder kroner til etablering af energiø, som kun indgår i regnestykket for Nordsøen. Men alt dette opvejes af, at udgifterne til nye eksportkabler til Sjælland og Polen for Bornholm er værdisat til 23,7 milliarder kroner – hvilket er 6,7 milliarder kroner mere end kabeludgifterne i Nordsøen.
"Eksportsystemet ved Bornholm forventes at blive noget dyrere end i Nordsøen grundet behovet for havbaserede AC-transformerstationer og længere eksportkabler til Bornholm og videre til DK2 (strømnettet i Østdanmark, red.) og udlandet", skriver Cowi i rapporten.
En enkelt ting er dog værd at bemærke ved regnestykket i Nordsøen. Udgifterne til anlæg af en kunstigt bygget energiø i Nordsøen er baseret på "et meget groft overslag". Med dette forbehold er en kunstig ø med en total kapacitet til 10 gigawatt prissat til 12 milliarder kroner, og i sammenligningen indgår 30 procent af disse udgifter, da de 3 gigawatt i screeningen svarer til 30 procent.
8. ... og er en bedre økonomisk case end Bornholm
Cowi har rangordnet de undersøgte scenarier ud fra de langsigtede udgifter i forhold til de producerede strømmængder. "Levetidsomkostninger" kaldes nøgletallet. Beregningerne viser, at det – med de valgte forudsætninger – ser ud til bedre at kunne betale sig at investere i Nordsøen.
Nordsøen – tre GW: 461 kroner per MWh.
Bornholm – to GW (2 x 67 vindmøller i Bornholm I + II): 483 kroner per MWh
Bornholm – tre GW (Totalt 200 havvindmøller i Bornholm I+II): 492 kroner per MWh
Bornholm – en GW (67 vindmølle i området Bornholm I): 495 kroner per MWh
Beregningerne er baseret på, at havvindmølleparkerne har en levetid på 30 år og en diskonteringsrate på 8%.
Tre GW-projektet på Bornholm er mindre effektivt end to GW, fordi vindmøllerne vil komme til at stå tættere og dække for vinden, hvilket resulterer i et forhøjet skyggetab.
9. Vinden er bedst i Nordsøen
Når anlæg i Nordsøen er billigere end alle tre eksempler ved Bornholm, skyldes dette en kombination af dårligere vindressource ved Bornholm og dyrere eksportforbindelser med øget tab ved Bornholm, skriver Cowi.
Vindens kvalitet bedømmes ud fra middelvindhastigheden i 150 meters højde. I Nordsøen blæser vinden med 10,73 meter per sekund, mens den syd for Bornholm i gennemsnit giver 9,92 meter per sekund.
Det elektriske tab i kabler og eksportsystemet anslår Cowi til at være ti procent større på Bornholm end i Nordsøen.
På bundlinjen resulterer det i en større enrgiproduktion i Nordsøen. Havvindmølleparker med en kapacitet på tre gigawatt vil i Nordsøen producere 13.478.374 MWh om året, og på Bornholm er produktionen beregnet til 12.396.929 MWh om året.
De store energimængder vil skabe et kæmpe overskud af el og lægge grunden for en omfattende elektrificering af samfundet. Den beregnede produktion ved en tre GW-park omkring Bornholm vil kunne forsyne over tre millioner husstande med strøm.
10. Vigtigt fugleområde
Den vestlige del af Bornholm II ligger i et internationalt vigtigt fugleområde. I området overvintrer havlit, fløjlsand og sortand, der blandt andet lever af blåmuslinger, som der er store forekomster af i området. I denne del af Bornholm II kan der således være risiko for, at disse arter vil blive fortrængt fra et vigtigt fourageringsområde, hvis der opstilles havvindmøller, skriver Cowi. Området er et såkaldt IBA-område og er udpeget af den Internationale organisation Bird Life International, men det er ikke omfattet af internationale direktiver eller konventioner som for eksempel Natura 2000. Cowi anbefaler, at der gennemføres en detaljeret analyse af følsomheden af disse fuglearter.
Desuden er Østersøområdet mellem Danmark, Sverige og Tyskland vigtig for trane- og rovfugletræk. I Bornholm I og II ligger i trækruterne for fugle, der yngler i Sverige og Norge, og som overvintrer mod syd. "Der kan være risiko for, at opstilling af havvindmøller kan forårsage en barrierevirkning eller udgøre en kollisionsrisiko for trækkende fugle", skriver Cowi, der også lægger op til en mere omfattende analyse af trækfugle.
11. Havbunden er "mindre velegnet" ved Bornholm
Mens undergrunden i Nordsø-områderne i screeningen betegnes som ”velegnet”, får havbunden i de to bornholmske felter bedømmelsen ”mindre velegnet”. ”Bornholm I og Bornholm II er rangeret lavere end Nordsøen II og Nordsøen III grundet den mindre tykkelse af glaciale sedimenter og dermed mindre dybde til hårde bjergarter.
"Området vurderes som mindre velegnet for fundering med monopæle (fundamentet under vand, red.), idet installation af monopæle besværliggøres af mulig hårdt moræneler med sten, højtliggende, mulig hårdt og flintrig kalk, samt højtliggende, muligvis cementerede marine aflejringer", skriver Cowi.
Konklusionen er dog, at der på nuværende tidspunkt og vidensniveau ikke er fundet geologiske eller geotekniske faktorer, der vurderes at kunne forhindre placering af havvindmøllefundamenter. Alle områder kan derfor anvendes til opstilling af havvindmøller ud fra en geologisk og geoteknisk betragtning.
12. Begrænset plads i el-nettet
De to danske el-net har en begrænset kapacitet. I den seneste energiaftale fra 2018 er gjort plads til 5,3 gigawatt til udbygning af havvind – 3,3 GW i det vestlige net og to GW i det østlige (DK2), som Bornholm samt Hesselø og Kriegers Flak ville skulle levere til. På grund af kapacitetsloftet antager Cowi, at kun en GW produceret ved Bornholm skal tilgå det danske net, mens de resterende en-to GW skal sendes til udlandet, formentlig gennem den foreslåede forbindelse til Polen.
I screeningen er de forskellige havvindmølleparker gjort uafhængigt af hinanden. Men i praksis skal udbygningen af havvind i Nordsøen, Hesselø, Kriegers Flak samt Bornholm anskues i et samlet hele, "da valget af et bestemt
område vil have direkte konsekvenser for øvrige belyste områder," skriver Cowi.
13. Fra vekselstrøm til jævnstrøm på land
I vindmøllernes turbiner produceres vekselstrøm med en spænding på 66 kilovolt. Til havs, nær vindmøllerne, skal der opføres transformerplatforme, hvor spændingen hæves til 220 kilovolt.
Herfra kommer eksportsystemet til at blive opbygget med parallelle kabelsystemer, der hver har en samlet installeret effekt på 500 megawatt.
Installeres der to gigawatt, skal der altså føres fire eksportkabler ind til land, hvor transformerstation nær kysten omformer vekselstrømmen til jævnstrøm. I eksportkabler fragtes 220 kilovolt jævnstrøm til modtagerne af strømmen, hvilket sandsynligvis bliver Sjælland og Polen.
14. Hasle er i spil
Hvor på Bornholm skal landanlægget ligge? I screeningen er et område lige nord for Hasle udpeget som stedet, hvor strømmen skal føres i land. Det er her, Energinet har udpeget et areal på fire-seks hektar, hvor der er plads til anlægget.
"Ilandføringen er valgt i et område med marker og vurderes derfor velegnet til formålet. (...) Fremføring af eksportkablerne fra ilandføringsstedet til Ny Hovedstation Hasle vurderes til at have lav kompleksitet, der skal dog tages højde for klippegrund," skriver Cowi.
Til Bornholms Tidende oplyser Energinets chefprojektleder Poul-Jacob Vilhelmsen, at tegnestiften lige nord for Hasle skal opfattes som "et tankeeksperiment", der er lavet for at have nogle faste antagelser at gå ud fra til screeningen. Da anlægget skal forbinde kabler havvindmølleparkerne med forbindelse til både Polen og Sjælland, giver det mening at placere hovedstationen langs det meste af den bornholmske syd- og vestkyst, hvor der måtte være plads. Der er brug for et område på fire-seks hektar med åbne marker til lav bebyggelse.
– I realiteten kunne du tage stationen op og trække den rundt langs kysten. Det vil komme helt an på forprojektet, siger Poul-Jacob Vilhelmsen om placeringen af landanlægget.
