Som folketingsmedlem er Peter Juel-Jensen i høj grad Venstres ansigt udadtil. Det er ham, der står i front, når partiet går ud og argumenterer for sine holdninger og synspunkter i valgkampe, og den til enhver tid siddende bestyrelse er hans nærmeste politiske samarbejdspartner på Bornholm.
– Jeg forventer, der er ro på bagsmækken, for ellers bliver det fuldstændig umuligt at navigere i som politisk valgt. Om det så er den ene eller den anden side, det har jeg ingen mulighed for at vurdere, siger Peter Juel-Jensen.
svært at kommentere til bunds
Når der er kurrer på tråden, og tingene ikke rigtig kører i olie, så er det noget, som sætter sig hele vejen ned igennem en organisation, fortæller Peter Juel-Jensen, for det bliver svært at afsætte den nødvendige tid, hvis man bare skal sidde og være uenige.
– Hvis en organisation eller et parti skal virke, så skal der være ro om tingene. Selvfølgelig kan man være uenig, men man skal være uenig på et sådant niveau, at man kan se hinanden i øjnene og få tingene til at virke, siger Peter Juel-Jensen.