Juraprofessor: Enhedslisten skulle have informeret om deres interesse

Godt nok afgav partiet det højeste bud, men det var ikke nok.

Det handler ikke om pengene. Det handler om processen. Og jura. Enhedslistens køb af Søndre Alle 46 har rejst spørgsmålet, om det har været urent trav i forbindelse med salgsprocessen. For selvom der har været tale om en hemmelig budrunde, hvor Enhedslisten har lagt det højeste bud, burde partiet have meddelt kommunalbestyrelsen, at det var interesseret i at købe Søndre Alle 46.

– Hvis de har overvejet, om det er noget, de kunne tænke sig, har de en selvstændig pligt til at gøre opmærksom på det. Det fremgår af Forvaltningslovens §6 stk. 1, siger Sten Bønsing. Han er professor i forvaltningsret, én af landets førende eksperter på området og mener heller ikke, at processen er afsluttet korrekt, efter købet gik på plads.

Burde have været timeout

EDC stod for salget at ejendommen, men købsaftalen burde ikke have været underskrevet der.

– Når mægleren kommer tilbage og siger, der har været en lukket budrunde, nu har jeg fundet køberen, så handlen gennemføres, skal sagen først sendes tilbage til embedsværket, siger han.

Her burde den så være blevet genbehandlet, inden kuglepennen kunne komme i spil på en købsaftale.

– Som minimum burde der på det tidspunkt have været en embedsmand, der siger ”ups, den skal vi have en timeout på.” Så vil jeg tro, det rigtige vil være at få den i kommunalbestyrelsen, men der skal i hvert fald være overvejelser om det, siger Sten Bønsing.

Tidende har stillet Enhedslisten tre spørgsmål:

Juraprofessor og ekspert i forvaltningsret, Sten Bønsing, siger, at man som medlem af kommunalbestyrelsen ifølge forvaltningslovens §6, stk. 1. altid har pligt til med det samme at oplyse, hvis man er interesseret i at købe noget, kommunen ejer, uanset hvordan salgsprocessen er aftalt. Hvornår i processen meddelte I kommunalbestyrelsen, at I var interesserede i at købe Søndre Alle 46?

Rene Danielsson udtaler, at ”man kunne måske godt have sagt, at vi har en interesse i det her hus. Så kunne man have skrevet salget af det hus ud af budgetmaterialet og have lagt det frem som en særskilt sag, som Enhedslisten så kunne have erklæret sig inhabil i.” Det erklærer Helle Munk Ravnborg sig uenig i og siger: ”Det synes jeg egentlig ikke” Hvordan kan det være, I har den holdning, når forvaltningsloven siger, man skal gøre det?

Sten Bønsing siger, at selvom der har været en lukket budrunde i forbindelse med salget, skal sagen sendes tilbage til behandling i forvaltningen, og det efterfølgende nok også vil være det rigtige at sende sagen videre til kommunalbestyrelsen til endelig vurdering, inden der kan underskrives en købsaftale. Hvad er der sket rent forvaltningsmæssigt og politisk, efter I afgav det vindende bud?

Enhedslisten har sendt følgende skriftlige svar:

”På det pågældende tidspunkt (da ejendommen blev sat til salg, red.) var vi ikke interesserede i bygningen. Det fremgår af et referat fra vores medlemsmøde d. 20. maj, 2025, hvor vi kiggede på andre lokaler i Rønne, Lille Tværstræde 3. Vi blev opmærksom på salget, da Tidende skrev om salget d. 8. juli, 2025. Jeg har ikke kendskab til, hvorledes forvaltningen har handlet efter salget,” skriver Morten Riis i sit svar.