Hurtigt internet halter på Bornholm

NOTITS | ERHVERV | 11. SEP • 18:45
Frida Flinch
Journalist
NOTITS | ERHVERV | 11. SEP • 18:45

Bornholm er bagud, når det kommer til udrulning af fibernet.

I hvert fald hvis man sammenligner med resten af Danmark. I en ny opgørelse fra portalen Tjek dit net lander Bornholms Regionskommune på en 75. plads ud af landets 98 kommuner målt på, hvor langt kommunerne er med udrulningen af hurtigt internet.

På Bornholm har 69 procent af bopæle, sommerhuse og virksomheder adgang til fibernet, mens landsgennemsnittet er 89,8 procent. I kommunerne Morsø og Thisted lyder det tal på 100 procent.

– Det er interessant at se, hvordan nogle kommuner har mindre end 50 procent dækning, mens andre allerede er oppe på 100 procent. Hvis alle forbrugere skal have samme muligheder for at udnytte digitale løsninger i fremtiden, er fuld fibernetdækning helt afgørende, siger Simon Hjorth, der er indehaver af portalen bredbånd.dk.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT