Syv bilister blev taget i Rønne

NOTITS | KRIMI | 12. SEP • 08:59
Frida Flinch
Journalist
NOTITS | KRIMI | 12. SEP • 08:59

Bornholms politi havde det store bødehæfte fremme torsdag.

Seks bilister blev nemlig taget i et forsøg på at multitaske, da de havde mobiltelefonen fremme under kørslen. De blev alle stoppet i Rønne.

Politiet stoppede en 47-årig kvinde fra Lobbæk, en 44-årig kvinde Rønne, en 43-årig kvinde fra Svaneke, en 28-årig mand fra Rønne en 21-årig kvinde fra Nyker og en 39-årig kvinde også fra Nyker.

De seks bilister fik en bøde på 1.500 kroner og et klip i kørekortet for at sidde med telefonen bag rattet. De skal også betale et bidrag til Offerfonden på 500 kroner.

Andre ulovligheder

Men de seks bilister var ikke de eneste, der måtte punge ud torsdag. En 47-årig mand fra Rønne fik en bøde på 1.000 kroner, fordi hans nummerplade bag på bilen ikke var synlig, fordi han havde to cykler spændt fast. Politiet stoppede manden i Rønne. 

Derudover havde politiet også deres ATK-bil ude og køre, der holdt øje med fartdjævle på Åsedamsvej i Almindingen. To biler blev registreret til at køre for hurtigt, hvor den ene blev målt til 88 kilometer i timen, hvor man må køre 70 kilometer i timen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT