– Bornholm er også et sted, hvor man lever mere ”normalt” end i storbyen, og hvor man godt kan møde nogle fordomme hvis man “stritter” lidt. Jeg er for eksempel 24 år ældre end Pernille, og det har vi mødt en del fordomme omkring. Men så skriver vi bare en sang, og det blev til Be Who You Wanna, der netop handler om fordomme og hvor vigtigt det er, at vi sætter hinanden fri fra dem.
Hvordan er I blevet modtaget af publikum, når I har været ude at spille?
– Positivt, meget positivt. Muligheden for at høre os kommer igen inden så længe, for vi har release-koncert for vores nye plade den 4. oktober i Musikhuzet, hvor guitaristen Louis Claxton og to DJs også kommer for at varme op.
Hvad handler jeres næste planer om?
– De handler om den næste plade og om turnévirksomhed. Vi starter nok med at spille rundt om i Danmark, men Maybe Different er engelsksproget, og vi har også fået positiv respons fra radiostationer i Tyskland og Finland og sågar Uganda. Så vi kommer vidt omkring - og det glæder os.