ERHVERV / Torsdag 11. september 2025 • 16:22

Fik for meget plads: Nu sælger de ejendommen

Fik for meget plads: Nu sælger de ejendommen
Sådan ser facaden ud. Der er 319 kvadratmeter at gøre godt med inde i bygningen. Foto: Rønne Ejendomshandel

Stigs Oliven sælger ejendom i Rønne efter bofællers konkurs.

Det kom som lidt af en overraskelse, at Sinikka og Stig Larsen pludselig havde for mange kvadratmeter under eget tag.

Parret havde købt ejendommen på Lille Tværstræde 3 i Rønne, men så opstod der en mulighed for at få en stor bid mere af Torvehal Bornholm. Og derfor vil de gerne af med Lille Tværstræde 3 igen.

– Vi har ikke brug for pladsen mere. Vi havde lige købt ejendommen, og så var det, at dem, der var her tidligere i hallen, gik konkurs, siger Sinikka Larsen.

Hun har Stigs Oliven i Torvehal Rønne sammen med sin mand, Stig. Og nu kan de for alvor brede sig.

– Vi blev tilbudt det store rum i hallen, og så har vi bare nærmest et lokale stående tomt, og så kunne vi lige så godt sælge. I bund og grund er det bare fjollet at have et stort sted stående, som vi ikke bruger til noget, siger hun.

Sinikka Larsen er fuld af fortrøstning, når det kommer til at komme af med ejendommen i Lille Tværstræde.

– Der har været nogle fremvisninger, men jeg er ikke helt klar over, hvor mange, siger hun.

Med lidt held kan køberen nok få en portion god olivenolie og oliven med i købet. Foto: Rønne Ejendomshandel
Med lidt held kan køberen nok få en portion god olivenolie og oliven med i købet. Foto: Rønne Ejendomshandel

 

Der er masser af plads i mødelokalet og ikke mindst godt med stikkontakter, når der skal præsenteres planer med projekter, computer og andet it-udstyr. Foto: Rønne Ejendomshandel
Der er masser af plads i mødelokalet og ikke mindst godt med stikkontakter, når der skal præsenteres planer med projekter, computer og andet it-udstyr. Foto: Rønne Ejendomshandel

 

Der er godt med lagerplads i Lille Tværstræde 3. Foto: Rønne Ejendomshandel
Der er godt med lagerplads i Lille Tværstræde 3. Foto: Rønne Ejendomshandel


Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT