Naturstyrelsen svigter sine bisoner

Man er nødt til at ændre forvaltningen eller stoppe bisonprojektet, lyder det i et læserbrev fra dyrlæge Lotte Bøgedal.

Som dyrlæge og efter besøg i Bisonskoven (februar 2023 og marts 2025) står min konklusion klar:

Naturstyrelsen må ændre sin forvaltning markant – ellers bør projektet standses.

Siden starten i 2012 (seks køer og en tyr) har bestanden været igennem et uacceptabelt forløb. I dag går der 10 dyr tilbage. Dødeligheden er på omkring to tredjedele - cirka 20 af i alt 31 dyr er døde undervejs.

Det er ikke naturforvaltning; det er en fejlforvaltning, hvor dyrene er taberne.

Årsagerne

Fødegrundlaget er utilstrækkeligt. Gødningsanalyser viser, at 40–50 procent af føden består af bark og kviste. Visenter er primært græsædere; høj bark-andel og tanniner kan hæmme næringsoptagelsen.

Resultatet ses i køer, der er både vommede og magre – et klassisk tegn på groft, næringsfattigt foder.

Den aktuelle vinterfodring (ca. 300 kg hø/uge) er langt under det samlede behov og er desuden påbegyndt for sent på sæsonen. At reagere måneder efter dokumenteret vægttab er ikke “rettidig omhu” i dyrevelfærdslovens forstand.

Mangelfuldt tilsyn

Tilsynet er mangelfuldt. Opsyn føres på bestandsniveau uden gennemført, individuel fotodokumentation.

En ung tyr blev endda først fundet i fremskreden forrådnelse. Et andet dyr var kraftigt afmagret, hvilket først blev opdaget, da dyret var aflivet.

Hvis Naturstyrelsen ikke kan føre effektivt tilsyn med 10 bisoner på 200 hektar, så giver planerne om at udvide til 1.000 hektar alvorlig grund til bekymring for dyrevelfærden i den kommende naturnationalpark.

Parasitter er et vedvarende og ubehandlet problem. Gødningsprøver fra både efterår 2024 og februar 2025 viser et massivt parasittryk, blandt andet lungeorm – samme billede som gennem hele projektperioden.

Alligevel afviser Naturstyrelsen behandling med henvisning til, at dyrene “skal være vilde” og selekteres for modstandsdygtighed. Det er uforsvarligt og uvidenskabeligt. Langvarig parasitbelastning, fejlernæring og perioder med sult svækker immunforsvaret og øger dødeligheden.

Det er basal veterinær viden – og præcis det, vi ser på Bornholm.

Forvaltes ufagligt

Bestand og genetik forvaltes ufagligt. Tætheden er for høj (10 dyr på 200 hektar) i forhold til anerkendte anbefalinger for hegnede visenter.

Mærkning og systematisk registrering halter, hvilket gør både genetik og sundhedsopfølgning usikre og øger risikoen for indavl.

Den nuværende køns- og alderssammensætning (fire tyre, fire køer, to kvier) er heller ikke optimal for tilvækst. At meddele, at “dyr vil dø”, når fem nye køer ankommer, er ikke acceptabelt – men en advarsel om, at forvaltningen tydeligvis ikke virker.

Forklaringerne holder ikke. Påstanden om, at en mager tyr “glemte at æde i brunsten”, er ikke plausibel. Brunsten slutter i september; først i slutningen af december blev der ifølge Naturstyrelsen fodret målrettet. Tre måneders passivitet over for et iøjnefaldende vægttab kan ikke forsvares.

Bison på Bornholm fortjener en naturforvaltning, hvor dyrevelfærd prioriteres – hvor dyrene ikke ofres i et udokumenteret eksperiment.

Dokumentationen fra blandt andet EBCC-koordinator Tommy Svensson og professor Kurt Buchmann peger i samme retning: Fødegrundlag, sundhed, parasitbehandling, tilsyn og genetik er ikke på plads. Enten lever Naturstyrelsen op til sit ansvar nu, eller også må forsøget i Almindingen indstilles.